Drømme?

brevkassespørgsmål

Drømme?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej brevkasse :) Det her er lidt svært at forklare men jeg prøver at formulere mig så godt som muligt så jeg håber i forstår. Som i nok kan se er jeg en pige på 16 år og jeg er lesbisk, jeg har den mest fantastiske kæreste nogensinde, som jeg lige har haft 2 års dag med og jeg er dybt overbevist om at det er hende jeg skal tilbringe resten af mit liv med! Jeg har også en rigtig god veninde som også er lesbisk og som også har en kæreste hun har været sammen med ret længe. Mit problem er at hvert eneste nat de sidste mange uger har jeg haft drømme om min veninde, de handler altid om mig og hende der kysse og sådan, det eneste der ændre sig er situationerne vi er i. Vi havde noget kørende før vi fandt sammen med vores kærester, men det er jo efterhånden ved at være lang tid siden! Jeg er helt sikker på at jeg IKKE er forelsket i min veninde, jeg er forelsket i min kæreste og jeg elsker hende virkelig mere end noget andet! Jeg er tiltrukket af min veninde, men kan det være derfor jeg hele tiden drømmer om hende? Jeg ved godt at ingen af jeg er drømmetydere eller noget, men jeg havde lidt håbet at i måske havde prøvet noget ligende, for det giver mig super dårlig samvittighed at jeg drømme den slags drømme om hende! Nå ja, men pointen med det her er at jeg håber i har en eller anden forklaring på hvorfor det er jeg drømmer så meget om hende eller sådan noget ligende :) Kærlig hilsen Sandra :)

Svar: 

Hej med dig

Det er et rigtig godt spørgsmål, for hvorfor drømmer man mon om personer, som man ikke er forelsket i? Jeg tror faktisk, du selv svarer på dit spørgsmål i det, du skriver. Du skriver nemlig, at du er tiltrukket af din veninde. Det kan sagtens være grunden til, du drømmer om hende. Det lyder som om, du er helt sikker på, du ikke er forelsket i hende, så det kan ikke være derfor.

Det er helt almindeligt at drømme om personer, man er tiltrukket af og det er helt almindeligt at møde mennesker man er tiltrukket af og det betyder ikke at man vil være kærester med dem. Du bestemmer ikke selv, hvem du drømmer om og hvad du drømmer. Derfor behøver du heller ikke have dårlig samvittighed over at have den slags drømme.

Venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program