Kære dig..

Hvor er du stærk...at du kan skrive så ærligt og flot om hvordan du har det inden i. Du er rigtig god til at sætte ord på dine følelser og er det meget nemt for mig, at forstå dig.

Det er tydeligt, at du er rigtig ked af det lige nu og faktisk har været det i lang tid. Faktisk har du været så ked af det, at du har tænkt på selvmord som en løsning. Jeg vil rigtig gerne både se dig, høre dig og prøve at hjælpe dig.

Du fortæller, at du har været mobbet og været meget alene fra 4 til 7 klasse og at du slår dig selv meget hårdt i hovedet, hvis du ikke kan finde ud af en lektie eller hvis der er noget andet du ikke kan finde ud af. Og så fortæller du også, at du sev synes du er meget grim og du nævner fx. de der poser under øjnene.

Når man bliver mobbet og er alene i lang tid, så kan man godt begynde at tro på, at det er ens egen skyld og på en måde begynde at finde fejl ved sig selv. Det kan gøre rigtig ondt inden i og det kan føles som stor sort klump nede i maven, som bare gør mere og mere ondt. Hvis man ikke har en voksen at snakke med og nogle voksne som kan hjælpe en med at få det bedre, så æder den her klump næsten hele ens selvtillid. På et tidspunkt kan det hele bare blive helt uoverskueligt og gå så ondt, at man begynder at se selvmord som en udvej.

Ud fra det du skriver, så tror jeg det er lidt sådan du oplever det lige nu. Det er faktisk en meget normal reaktion og jeg kan godt forstå, hvis din selvtillid er spist helt op. Og jeg tror det er derfor du slår dig selv, græder meget, tænker på selvmord og ser dig selv som grim.

Det er nemlig sådan, at vores selvtillid og glæde inden i, er lidt ligesom en følsom blomst. Hvis ikke den bliver vandet, plejet og nusset om en gang imellem, så visner den og blomsterne falder af.

Sådan er vi mennesker også, og hvis vi får lov til at passe os selv og hvis der ikke er nogen der fylder energi og gode oplevelser på os, så bliver vi utilfredse med os selv, kede af det og får den her sorte klump i maven.

Men kære dig.. nu skal du høre..Hvis en blomst er visnet, så kan den blomstre igen, hvis du vander den og er kærlig ved den. Det kan mennesker også og du kan få det bedre og det kan igen blive dejligt at være dig. Men det kræver at du gør nogle ting.

Alle oplever perioder i livet som gør ondt og når det sker har man brug for en et andet menneske som kan hjælpe en videre og igennem de ting som gør ondt. Ligesom den person der vander blomsten igen, plejer den indtil den blomstre igen. Du kan også komme til at blomstre igen.

Du har skrevet herind i dag og det er super sejt og det er lige nøjagtig de evner og det mod du har brug for. Og du skal faktisk gøre det igen, men denne gang skal du tage et skridt opad.

Jeg har 3 muligheder og jeg synes du skal bruge dem alle sammen.:)

1. Jeg synes du skal prøve at kigge forbi chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen og lige som i brevkassen her, er dte en rigtig god måde at øve sig i at snakke om de her ting. Her finder du også en voksen som gerne vil lytte og hjælpe, og måske kunne det også bare være en rar oplevelse for dig.

2. Det du har skrevet til mig, er lige i øjet. Du skriver så godt, at en voksen kan forstå dig og kan forstå, at du har brug for hjælp og støtte lige nu. Derfor synes jeg du skal vise det du har skrevet her, til den voksen som du har allerbedst med og som du stoler på. Det kan være din faar eller mor, eller hvad med en anden fra din familie. Men det kunne også være din lærer.

Jeg ved godt det kan være lidt svært, men det gode ved at gøre det på den måde er, at den voksne forstår dig og du behøver ikke at være bange for at skulle sidde der over for personben og finde alle de rigtige rod. Du har allerede fundet dem alle sammen :)

Og så er det meget nemmere at snakke om bagefter..

3. Den sidste mulighed jeg synes du skal prøve af, er at tænke på hvilke ting der gør dig glad, eller gjorde dig glad før. Det kunne være du elskede at fiske, spille badminton, eller bare synes det var sjovt svømme. Prøv at tænke lidt over det og om du ikke kunne få noget af det ind i din hverdag igen. Det er nemlig sådan, at hvis man sidder på værelset hver dag og er ked af det, så bliver det værre. Sommetider er det bare rart at komme ud og lave noget med sin krop og noget som giver en positiv oplevelse. Det giver nemlig nogle flere kræfter til at klare de andre ting som er sværre.

Prøv at snakke med den voksne du vælger at snakke med om det også. Måske kunne den voksne hjælpe dig med at komme i gang med et eller andet som få et smil frem på dine læber :) Det er nemlig ligesom gødning til blomsten..

Så kære du.. livet står derude og venter på du griber det. Jeg synes du fortjener det og jeg synes du er en stærk og god pige. Lige nu mærker du konsekvenserne af de år i skolen, som var rigtig svære og det gør ondt lige nu, det ved jeg godt. Men der er en vej igennem det og der ligger et dejligt liv og venter på dig. Grib de muligheder jeg har givet dig og så tror jeg at du vil opleve at det bliver nemmere for dig.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen

Erroll