Kys, onani og sex

brevkassespørgsmål

Kys, onani og sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hey Cyberhus :D 1. Der er mange piger der siger til mig at jeg kyser okay men jeg vil gerne vide hvordan man kyser godt?:) 2. Hey jeg har et problem jeg onaner tit altså 2-5 gange om dage. nogen gange gør det pisse ondt i min pik jeg tror fordi jeg onaner tit. Ved i hvordan jeg sætter det ned så jeg ikke onaner så MEGET! 3. jeg har virkelig lyst til at ha' sex det er næsten det eneste jeg tænker på jeg vil så gerne ha' sex med nogen og jeg vil ikke bare ha' det med hvem som helst så hvis i vil fortælle mig hvordan man score en pige. fordi der er en pige som jeg vil pisse gerne være sammen med som er den sødeste jeg nogen siden så mødt

Svar: 

 Hey dreng 15 år.

Tak for dine spørgsmål til Cyberhus.

Der er et ordsprog som siger at øvelse gør mester og du fortæller mig, at de piger som du har kysset siger du kysser okay, og du vil gerne kysse godt, altså er det måske en "superkysser", du gerne vil være! Det er meget forskelligt hvordan pigerne kan lide at blive kysset, men jeg har erfaringer med at det er rart hvis man går lidt forsigtigt til værks. Ved at undersøge pigens læber med sine egne læber, mærker hun at du giver dig tid til at kysse hende og være sammen med hende. Imens mærker du hendes bløde læber og hendes duft. Så kan man forsigtigt røre hendes tunge, lege lidt med den, mærke dens blødhed. En anden god ide´ kunne være at spørge hende hvordan du lige kyssede hende og få hende til at fortælle på hvilken måde hun bedst kan lide et kys. Så hun får det bedste kys du kan give hende:-) Husk på at pigen måske aldrig før har kysset en dreng.

Til dit andet spørgsmål omhandlende onani, har jeg lyst til at sige til dig at det er helt normalt at onanere tit. Din krop er sprængfyldt med kønshormoner som påvirker din lyst til at onanere og have sex. Du kan bruge en stor klat spyt når du onanerer eller du kan købe glidecreme som nedsætter gnidningsmodstanden. For at sænke hyppigheden af de gange du onanerer, kunne du f.eks aftale med dig selv at du max onanerer 2 gange dagligt. Hvis/ når du får lyst til at onanere og du har brugt de 2 gange kan du gøre noget andet, som du også aftaler med dig selv på forhånd. Det kunne være at lytte til musik, spille et spil på PC, løbe en tur, lave lektier, hjælpe til med madlavning og jeg kunne blive ved. 

Når man som du, vil score en pige, er det en rigtig god ide´, at være opmærksom på hende, og finde ud af hvad hun f.eks har af fritidsinteresser, hobbys mm, for at finde ud af om I har noget at tale om. Det kunne være at I kunne lave lektier sammen og lærer hinanden at kende og hermed finder hun måske ud af at du  synes hun er sød og dejlig. Der skal et godt forarbejde til for at modnes til og være klar til at have sex. Det er en god ide at kende hinanden godt og passer på hinanden, ved at være opmærksomme på hinandens grænser og at I ikke overskrider dem. Der er rigtigt godt at man har tillid til hinanden og kan fortælle hinanden det der er godt og det der mindre godt uden at miste tilliden og hinandens respekt. 

De bedste hilsner Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program