hjælp vil gerne tabe míg
hjælp vil gerne tabe míg
hejzza (: jeg vil helt vildt gerne tabe mig jeg ville høre om jeg var overvætig hvis jeg vejer 62 kg og er i,66 høj?. Men jeg kan ikke rigtig få mig sat i gang.har løbet trænet men så holdt jeg op:'( ved ikke hvorfor der blev vel lidt for stress'ne for mig. min far siger at jeg skal sætte min mobil til at ringe hver 2 time så jeg kan tage en guler råd. jeg skal til at gå tim boksning :D har hørt at det skulle være hård træning. skal også til at cykle i skole hver dag der er 4 km til min skole. er det nok til at jeg kan smide 12 kg??, jeg vil nemelig gerne ned på 50 men er det for meget at tabe sig?? kærlig hilsen den forvirede pige
Kære Forvirrede pige.
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at lave noget motion. Det vil give dig mere velvære, ny energi, og er for det meste sjovt og rart. Det er vigtigt at du vælger noget du synes er sjovt, og ikke bare noget der skal overstås. At cykle til skole er også en rigtig god idé, og så er det også dejligt, og man bliver frisk i hovedet af den friske luft.
Jeg kan ikke sige dig om du er overvægtig, da jeg ikke kan se dig. Det er så utrolig svært at bedømme blot ud fra højde og vægt, da kroppen kan være bygget så forskelligt. Det jeg synes er vigtigt er, om du har det godt, og føler dig tilpas inderst inde. Det er langt bedre at fokusere på en sund livsstil med motion og sund mad, end at fokusere på tallene på vægten. Jeg synes derfor, at du skal se om du ikke kan få en snak med sundhedsplejersken på din skole. Måske kan du spørge din klasselærer, så kan han/hun hjælpe dig med at få fat i sundhedsplejersken. Han eller hun kan helt sikkert give dig nogle gode råd til kost og motion, så det ikke bliver for meget for dig. I din alder skal man nemlig ikke lave alt for hård træning, da kroppen er igang med at udvikle sig og ikke altid kan følge med hvis træningen er for hård.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Det vigtigste synes jeg er, at du finder en sportsgren du synes er sjov, og som du glæder dig til at lave, måske kan du begynde til noget af det dine klassekammerater går til. kosten spiller også en rolle, men prøv at tage en snak med sundhedsplejerske, jeg er sikker på han/hun kan hjælpe dig.
God sommer.
Hilsen Lea