dårlig samvittighed

brevkassespørgsmål

dårlig samvittighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej, Jeg var en aften hjemme ved en veninde for nogle dage siden og vi kom til og drikke os lidt rundt på gulvet også da vi skulle i seng begyndte vi og pille ved hinanden og give finger kysse også sådan noget og nu har jeg det virkelig dårlig og det jeg tænker på det og får kvalme jeg synes det er klamt af mig når jeg er 100 % hetro så please hjælp mig..

Svar: 

Hej pige, 13 år,

Jeg er ikke helt sikker på hvad det er du vil have hjælp til, idet du ikke stiller et egentligt spørgsmål, men jeg vil prøve at komme med nogle tanker og håbe på det kan hjælpe dig undervejs. Rammer jeg bare helt ved siden af eller er der bare mere, er du selvfølgelig velkommen til at skrive ind igen.

Som jeg ser det, er der tre aspekter at gribe fat om her, alkohol, seksualitet og din samvittighed.

Alkoholen, og det er ikke for at være moraliserende, har lidt en tendens til at få os til at synes nogle halvdårlige eller helt dårlige ideer er skide gode. Det kan godt være et problem, og jeg kan ikke sige andet end at det kræver lidt øvelse at lære at skelne i en brandert. Du vil nok, som alle andre teenagere, komme til at dumme dig mange gange endnu på grund af alkohol. Når det er sagt, så virker alkoholen nogle gange mere med til at sætte gang i noget vi ikke har modet til normalt, og give os lyst til at udleve ting vi forbinder med skam eller lignende, men stadig drager os. Jeg kan ikke sige hvordan du er blevet påvirket, selvom du virker ret sikker på det selv.

Seksualitet er en underlig størrelse. Det der med at være 100% homo, hetero eller bi... Det holder ikke for langt de fleste. Og slet ikke teenagere. Du er 13 og din seksualitet er kun begyndt at udvikle sig rigtigt, hvilket betyder at selvom du har en forestilling om at du er 100% hetero, så er det ikke sikkert din krop og dine instinkter synes det samme. Der er ingen skam i at eksperimentere med begge køn eller for den sags skyld prøve sig frem med lidt forskellige ting, hvad du synes er frastødende idag, kan være spændende imorgen (og omvendt).

Samvittigheden griber jeg fat i, fordi du har valgt den som overskrift. Jeg synes du skal gå lidt i dybden overfor dig selv omkring hvad det er du har dårlig samvittighed over. Du har så vidt jeg kan se ikke gjort noget forfærdeligt, frastødende eller ondt, så hvad er det der nager?

Hvis du har flere overvejelser, vil jeg da gerne høre fra dig.

MVH

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program