Hår
Hår
Hej. Jeg er en pige på 12 år og har fået hår 'dernede'. Er det normalt at få hår hele vejen fra skeden og om til ca. numsehullet? Hilsen den fortvivlede
Kære fortvivlede
Det er rigtig fint du spørger, når der er nogle ting du er lidt i tvivl om.
Først vil jeg gerne sige at det er helt normalt at man får hår hele vejen fra skeden til numsehullet. Det er lidt forskelligt hvornår hårene begynder at vokse ud i puberteten, men alle får det på et tidspunkt. Det er også forskelligt fra person til person, hvor meget hår man får.
Du synes måske det er lidt mærkeligt, hvorfor hårene kommer der. Men hårene kommer faktisk for at beskytte både skeden og endetarmen for bakterier.
Kærlig hilsen Sine