Hårfjerning

brevkassespørgsmål

Hårfjerning

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Kære klar, parat, teenageliv, jeg er en pige på 14 som er ret bagud i min udvikling. Derfor er der mange ting om kroppen jeg ikke ved, og jeg er lidt flov over ikke at vide de mere basale ting, så jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det. Jeg vil gerne min behåring i armhulerne, men er ikke sikker på hvordan jeg bedst gør det. Jeg regner med at det letteste er at bruge en skraber, men hvor køber jeg den? Hvad skal jeg gå efter? og hvor ofte skal den bruges? Hilsen pigen

Svar: 

Hej pige

Det er rigtig fint du spørger her, når du ikke rigtig føler du kan spørge andre steder. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Først vil jeg gerne sige, at det er meget normalt at man kan være lidt i tivl om, hvad der sker med kroppen i din alder. Der sker meget med kroppen i teenageårene. Det er forskelligt fra pige til pige, hvornår de forskellige ting begynder at udvikle sig, så så længe man stadig er i teenagealderen, kan man ikke være bagud i udvikling. Jeg vil også sige at der er mange piger der ikke ved så meget om de basale ting til at starte med, så det er helt normalt. Det kommer med tiden.

Når du skal barberer dig under armene, så har du ret i at det er bedst at bruge en skraber. Du kan enten vælge at købe engangsskrabere, men mange piger vælger at købe en Venus skraber fra Gilette. Begge slags skrabere kan du købe i større supermarkeder, som Føtex, Kvickly, Bilka osv. Du kan også købe skrabere i Matas.

Det er lidt forskelligt fra pige til pige, hvor tit man har brug for at barbere sig. Men hvis du gerne vil holde hårene nede, så passer det nok med at du skal gøre det ca. hver anden eller hver tredje dag. Det er nemmest for dig, hvis du bare barberer dig når du går i bad. Så kan du bruge lidt shampo eller sæbe under armene mens du barberer dig, så skåner du også huden bedst.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program