Forelsket eller.. ?

brevkassespørgsmål

Forelsket eller.. ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Heej :)) Jeg er som sagt en pige på 14 år og jeg har noget jeg undre mig over.. Jeg er her de seneste par måneder begyndt at gå ud i weekenderne, til sådan noget hygge druk, sammen med en masse dejlige mennesker som jeg hurtigt er blevet rigtig gode venner med! Også mødte jeg den her dreng. Utrolig sød og virkelig sjov! vi skrev lidt sammen og sådan og jeg begyndte at få de her sus i maven når jeg så ham, for han er rigtig sød! Jeg er ret sikker på han har det på samme måde som mig.. Men så her i fredags da jeg var ude, var der riiiigtig mange mennesker og det var super hyggeligt, der kom en masse nye til hvis man kan sige det sådan det skal lige siges at ham drengen jeg godt lidt har kunne lide ikke var der. men vi sad allesammen inde i en gård og der var ikke så meget plads på bænkene, så jeg gik hen til hjørnet hvor der var en lille plads og spurgte om jeg ikke lige måtte side her ;) det gjorde jeg så og jeg hygge snakkede med folk, efter lidt tid fandt jeg ud af ham jeg sad ved siden af hed Lukas og han lagde sig ligesom ned på mit skød med hoved. Vi havde næsten ikke snakket sammen han gjorde dte bare, og det vra egentlig okay for mig for han var mega flink og dte vra koldt så han varmede ligesom mine ben ved at ligge der (; hehe Men så da han bare havde ligget der lidt og vi snakkede allesammen og hyggede os drak lidt øl... så vi var lidt små fulde, skulle en af ham Lukas´venner hjem og han var jyde så han kendte ikke vejen, så Lukas blev nød til at følge ham hjem det gad han ikke.. men så tilbød jeg at gå med og det viste sig at blive en herre hyggelig tur, mig, Lukas, jyden ;) og en af mine veninder der hedder Alva. Jeg troede at det ville være en kort tur og vi ville være tilbage på måske 20 min. men det endte så med at vare i ca. 2 timer hvor vi gik rundt og det var faktisk utrolig hyggeligt og sjovt! :D og ham her Lukas var rigtig sød, han tilbød mig sin trøje fordi jeg frøs, men jeg tikkede ham om at tage den på igen fordi han kun havde en t-shirt inden under og det var altså 2-3 stykker om natten!! Det gjorde han så heldigvis også ;) så vi gik bare arm i arm og havde det nice! Og nu er det så at jeg er bange for han kan lide mig fordi det sagde min veninde hun sagde aarh jeg tror han kan lide diiig! Og jeg tror også godt jeg kan lide ham lidt.. men hvad så med ham den anden ham kan jeg også virkelig godt lide! Så nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre hjææælp! :(( Ps. jeg ved det er meget langt det jeg lige har skrevet, men det er vist også bare fordi jeg føler jeg har brug for at fortælle det til nogen. :)) Kh. den forvirrede

Svar: 

Kære forvirrede 14 årige pige.

Tak fordi du deler din undren med os i Cyberhus.

Som du skriver til sidst i din mail, kan jeg godt forstå, at du har brug for at fortælle dine oplevelser med de to dejlige drenge du har mødt og måske også høre lidt respons fra mig, på det du har skrevet.

Jeg har lyst til at fortælle dig at det er helt naturligt at falde for (forelske sig i) flere. I din alder er du ved at lære dig selv at kende og ved at finde ud af hvilke værdier, kvaliteter, holdninger, personlighed mm der er vigtige for dig. De drenge du møder er/vil være forskellige. Nogle er galante og låner deres trøje ud, andre er sjove andre kloge, pæne søde og meget mere. Jeg synes det allervigtigste er at du opføre dig med respekt for begge de drenge som du er intereseret i. Hvis du tænker på at behandle dem som du selv gerne vil behandles, så går du efter min mening ikke helt galt i byen! Prøv at mærke efter og spørg dig selv om det du godt kan lide ved de to drenge. Jeg synes det er væsentligt at du kan være i følelsen (du har følelser for begge fyre) så du kan finde ud af, om der skal være noget mere mellem dig og en´ af de to drenge. Når du vælge kan du også vælge en´ fra og han vil selvfølgelig (måske) føle sig afvist. Hvis du taler med ham du vælger fra og fortæller at du har valgt en anden, at du respekterer ham og anerkender at han kan lide dig. Måske vil han være din ven! 

P.S: det er en god ide´at lære drengen at kende uden der er alkohol indblandet, uden at jeg skal lyde alt for voksen, men alkohol kan godt nogle gange gøre at man kommer i tvivl om ham man er vild med mener det han siger eller om det bare er fordi han har drukket!

Jeg håber du kan bruge mine reflektioner (min respons).

De bedste hilsner Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program