Min penis er for lille

brevkassespørgsmål

Min penis er for lille

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 2 dage siden

Hej, jeg er en dreng på 17 år og går på gymnasiet.. Jeg har igennem alle mine år i folkeskolen undgået og gå i bad med de andre drenge, så nu i gymnasiet synes jeg det er endnu sværere for mig og smide tøjet og gå i bad da mange af dem sikkert har en meget større en, end jeg har.. Lyder sikkert som et dumt spørgsmål, men hvordan tænker ens venner egentlig om en hvis man har en lille penis?

Svar: 

Hej dreng, 17 år,

Nu skriver du selv at du har en lille penis, men ikke noget om hvor stor lille er... Når du nu ikke har været i bad med nogle af dine klassekammerater, kan du jo ikke være sikker på at den er lille. Dertil kommer at ens egen altid ser mindre ud fordi du får den fra en anden vinkel. Prøv at se dig selv i spejlet nøgen, det kan ofte hjælpe på selvopfattelsen.

Men for at svare mere direkte på det du egentlig spørger om, så jaja, mange holder da lidt øje med hinandens i bruseren, men helt ærligt, jeg har aldrig hørt om eller oplevet at det skulle have nogen betydning... Det er jo ikke størrelsen af ens penis vi baserer venskaber på.

Så hvis jeg var dig, ville jeg prøve at lægge nervøsiteten fra mig og springe ud i det...

Du er altid velkommen til at vende tilbage, hvis der er mere du vil vide...

Med Venlig Hilsen

-Sune

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program