Hej Cyberhus, Jeg er en pige på 17, der nyder livet og gymnasietiden i høj grad, med gode venner og veninder, og det, der nu ellers hører sig til. På mit gymnasie er der en bestemt form for gren indenfor kristendommen, der er dominerende blandt MIN omgangskreds; Pinsekirken eller Frikirken, som de også kalder sig. En af mine rigtig gode veninder er en del af den menighed og mange af mine andre gode venner og gode bekendte er ligeså. Jeg er selv ofte med derude, og nyder de timer, jeg bruger derude med mine venner. Det korte af det lange er nu, at især én af mine gode venner, V, er jeg begyndt at synes måske en tand for godt om. Vi nyder hinandens selskab og ses både i og udenfor skolen. Der er lige meget initiativ fra begges side af, fordi vi jo er venner - venner som fungerer, som venner skal, vel at mærke. Han er ude fra kirken. Jeg kan mærke en masse små følelser, når jeg er sammen med ham, og jeg har afgjort en form for følelser for ham - Jeg er ikke forelsket, men jeg kan lide ham. Nu er mit store, store problem blot, om jeg tør føre den videre over sigt, eller om jeg skal trække mig ud af spillet?? Jeg kender ham godt nok til at vide, at han har en interesse for at blive gift i de tidlige tyvere, hvis den rette er der, og det skræmmer mig meget det hele. Jeg er ikke selv kristen eller er tilhænger af nogen anden religion. Det er besværligt, kompliceret, spændende, dejligt, underligt og svært på samme tid, at gå rundt og have disse følelser for ham min meget kristne ven. Hvad ville du/I gøre i en sådan situation?