Stresset og deprimeret
Stresset og deprimeret
Hej. Ja.. jeg har de her ret store problemer lige for tiden. Jeg går i 9. klasse, og vi har simpelthen så sindssygt mange lektier for.. Det var dog værst her før jul. Bare i november til december havde vi mindst 16 afleveringer for. Jeg laver ikke andet end at stå op, tage i skole, tage hjem, lave lektier, gå i seng. Jeg har ikke rigtigt mulighed for at socialt liv med fritidsinteresser. Jeg passer dog børn nogle gange, for at tjene lidt penge selv. Det er også det eneste jeg lige kan nå. Jeg vil også godt sige at jeg er en person det stræber efter høje karakterer, og jeg får næsten altid 10 og 12. Men jeg er simpelthen bare SÅ stresset at jeg bryder sammen hver gang jeg skal til at sove. Der er så meget oppe i mit hoved, at jeg sover dårligt og græder før jeg skal i seng. Lærerne har sagt til mig, at jeg bare skal sige hvis jeg ikke kan klare alle lektierne, men jeg kan ikke få mig selv til at indrømme det. Min bror er i forvejen autist, så derfor kæmper mine forældre en hård kamp for at hjælpe ham med lektier og skole. Derfor føler jeg ikke at jeg kan tillade mig at bede om hjælp, da mine forældre i forvejen er stressede. Der er ikke rigtigt nogen jeg kan spørge om hjælp lige nu efter min mening. Og oven i alt det her har jeg simpelthen haft så mange problemer med mine veninder. Vi har altid været 5-6 piger i vores gruppe, men nu er 2 af dem taget på efterskole. Og de 2 veninder jeg så har tilbage fra gruppen af, prøver lidt at undgå mig, tror jeg. De har været bedste veninder siden de var små, så det er nok derfor. Men jeg synes virkelig de holder mig udenfor på en meget ond måde. De siger aldrig grimme eller onde ting til mig.. Men tit hvis jeg kommer hen til dem, så kigger de ikke engang på mig. Nogle gange kan de også finde på at gå længere og længere væk fra mig, hvis vi står og snakker. Engang shoppede vi meget tit sammen, men nu spørger de mig aldrig mere om jeg vil med. Det er som om de ikke rigtigt gider at have mig med, nu hvor de andre 2 piger er væk. Men måske er noget af det også bare noget jeg bilder mig ind? Her da vi skulle vælge projekt makkere, blev jeg ikke valgt af nogen af dem. Man måtte være 3 sammen, men de vælger simpelthen at tage en helt anden pige med fra en anden klasse. + at hun skal på ferie midt i det hele.. Hvorfor ikke bare vælge mig så? Jeg kunne være der hele ugen og arbejde godt. Vi er alle ca. lige gode til at arbejde med projekt. Til gengæld er jeg blevet gode venner med 3 andre piger fra klassen. Men jeg ved at de har dårlig indflydelse på mig, da de ryger og drikker meget. Men de er rigtig søde og i skolen er de faktisk meget fornuftige. Men jeg forstår bare ikke hvorfor mine 2 veninder prøver at undgå mig? Jeg hjælper dem altid og er rigtig venlig efter min mening. Jeg har aldrig sagt noget ondt til dem. Jeg har overvejet om de måske er misundelige på mig. Der kan være flere grunde. Men helt ærligt.. så forstår jeg det ikke? Alt det her stress, både med lektier og veninder, har bare gjort mig så deprimeret.. Jeg drømmer om et liv jeg umuligt kan få.. Nogen råd? )-:
Hej
Først og fremmest tak for dit svar. Jeg vil prøve at svare så godt jeg kan.
Det lyder hårdt med alle de afleveringer og lektier, men jeg synes, det er flot du kæmper, og får lavet dine ting, selvom det ikke altid er lige let. Det er flot, du holder modet oppe og drømmer om et liv jeg er sikker på, du nok skal få, når du arbejder med tingene som du gør. Det lyder som om, du har meget at se til, og har høje mål og krav til dig selv. Jeg forstår godt, du gerne vil have høje karakterer og tjene lidt penge, men du skriver også, du ikke har tid til et socialt liv eller fritidsinteresser. Jeg tænker, du måske kan arbejde mindre i en lille periode? Det vigtigste er, at du har det godt, og også har tid til at have det sjovt og slappe af. Det går ofte bedst, når man også får slappet af, og har tid til at have det sjovt. Så kan man bedre koncentrere sig, og fokusere når man laver lektier.
Du skriver, du sover dårligt og tit græder inden du skal i seng, fordi du er stresset. Du skal vide, at det er helt normalt at blive ked af det og have svært ved at sove i hårde og pressede perioder. Og jeg tænker, du kan prøve om, du kan slappe af en time eller to inden du skal i seng, fordi hvis du er presset og stresser med lektier lige inden, du skal i seng, så bliver det næsten umuligt at falde i søvn, fordi du ligger og tænker på alt det, du skal nå eller hvor mange timer søvn du får. Det gør det bare sværere at falde i søvn, og så har du mindre energi næste dag. Prøv at tage 3 dybe indåndinger når du ligger i din seng og tænk på noget rart eller du kan måske prøve at høre noget beroligende eller afslappende musik.
Det lyder som om, du har nogle søde lærere, der bekymrer sig om dig, og at de allerede har en idé om, at du er presset i forhold til skolen. Jeg tænker, du skal prøve at tale med en af dem og fortælle dem, du har svært ved at sove og er meget presset. Jo ærligere du er desto lettere gør du det for dem at hjælpe dig. Jeg tænker også, du skal tale med dine forældre om det. Selvom du er ældst og de er stressede så er jeg sikker på de gerne vil hjælpe og støtte dig. Det er også vigtigt at de ved, hvordan du har det også selvom du er ked af det og hvis de har meget travlt er det endnu vigtigere, du selv kommer og beder om deres hjælp og støtte.
I forhold til dine veninder, så lyder det ikke sjovt. Det kan som du skriver, sagtens være de er misundelige på dig, men derfor er det jo ikke rimeligt at de opfører sig sådan overfor dig. Så jeg forstår godt, du står lidt uforstående overfor deres opførsel. Nogle gange ændrer folk sig og man glider fra hinanden, og det kan være lidt svært at forholde sig til. Men jeg synes, du skal prøve at fortælle dem, hvordan du har det. Det lyder ikke som om, det er noget du bilder dig ind, men måske ved de ikke, hvor meget det påvirker dig at de ikke kigger på dig i f.eks. Så det er vigtigt, du får sagt til dem, hvordan du har det ellers synes jeg, du skal prøve at tale med en lærer om det. Du kan prøve at forklare din lærer det, som du gør i dit spørgsmål hertil. Det er ikke i orden, at de ignorerer dig og går væk fra dig når I taler sammen.
I forhold til de to andre piger, du er begyndt at være veninder med, så synes jeg det lyder som nogle søde piger. Man behøver jo ikke at være helt ens og gøre de samme ting bare fordi man er veninder. Så længe du selv ved, du ikke har lyst til at ryge og drikke så ved du det og kan sige fra, hvis de prøver at påvirke dig i en retning du ikke vil hen.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Mvh Miriam