Hej Lula

Jeg synes, du har gjort det helt rigtige! Du er 22 år og skal selvfølgelig ikke tage din plejemor med til læge, medmindre du selv ønsker det. Jeg synes, det er flot af dig, at du overhovedet har valgt at involvere hende i forhold til behandling på sygehuset, så det er rigtig ærgerligt, at hun tackler det på den måde i stedet for at sætte pris på den tillid, du faktisk viser hende.
 
Det er svært at sige, hvorfor hun reagerer så voldsomt og forbyder dig at se din kæreste ... Måske gik det op for din plejemor, at du er ved at blive voksen og tager ansvar for dit eget liv og danner dig et liv, hvor de ikke nødvendigvis bliver involveret i så høj grad. Eller også blev hun bekymret og ked af det på dine vegne og viser det på denne, ikke så hensigtsmæssige, måde ved at blive sur og skuffet.
 
Hvis I har et godt forhold til hinanden, ville jeg - hvis jeg var dig - sætte mig ned og fortælle hende, at du faktisk er blevet ked af den måde, hun har reageret på, da du troede, at du kunne dele den slags ting med hende, uden at det ville skabe en konflikt på denne måde. Eller hvis du synes, det er svært at tale om det igen, kan du måske skrive det i et brev til hende. Så har hun også mulighed for at tænke over det, inden hun skal svare dig. Jeg tror, det er vigtigt for jer begge at få talt om situationen, da det kunne lyde til, at der ligger andet bag "end bare et besøg ved lægen". 
 
Prøv om I ikke kan indgå i en dialog, uden at stemningen bliver dårlig, men hvor du siger, at du faktisk ikke forstår hendes reaktion, og at du er ked af den udvikling, hele situationen har taget.
Og jeg synes bestemt ikke, at hun kan nægte dig at se din kæreste, medmindre der er en meget god grund til det. Det lyder jo til, at I er to fornuftige unge mennesker, som prøver på at tage ansvar og håndtere situationen rigtigt.
 
Jeg håber, mit svar kan hjælpe, og at din plejemor og dig får rettet op på tilliden til hinanden.
 
Mange hilsner Camilla