dobbeltmoralsk?

brevkassespørgsmål

dobbeltmoralsk?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg er en ung pige på 18 år, som gerne vil høre jeres mening om et problem jeg har med 2 fyre. først en smule baggrundsviden: Min ene storebror er begyndt at være sammen med min veninde, de bor sammen og har sex, men er ikke kærester. Dette har medført at jeg ikke snakker med de veninde mere, hvilket er okay. Men det irriterede mig meget, da de begyndte at være sammen, da ingen af dem har sagt noget direkte til mig endnu, istedet har de fået andre til at fortælle at de har noget kørende. Nu er der gået over en måned, og de har stadig ikke sagt noget selv. Jeg har den holdning at det er underligt at an af mine veninder skulle have noget kørende med en af mine brødre, selvom jeg også ved at jeg ikke har noget at skulle have sagt på det punkt. Problemstilling: Jeg har på det sidste haft noget kørende med en fyr på 19, og vi hygger os når vi er sammen, kan snakke om mange ting. Vi har dog haft sex, hvilket jeg nu tror var en fejl, da dette gør det svært at vide om han vil noget seriøst, eller om han bare vil have stillet sin lyst. Jeg har spurgt ham, og han siger at det er lidt af begge dele, hvilket gør det svært for mig at vurdere om det kunne blive til et rigtigt forhold. Min anden storebror har en ven på 21, som er begyndt at vise interesse for mig. De har altid kendt hinanden, og han kender hele min familie, og jeg havde en crush på ham da jeg var lille. Nu har han inviteret mig ud flere gange, hvor jeg har takket nej. Vi endte så med at tage i byen sammen med nogle af hans venner i lørdags, og vi kom til at kysse, intet mere end det. Han har så inviteret mig ud idag, og vi skal ud og spise og i biografen senere. Men jeg kan ikke lade vær med at tænke på at det er underligt når han er min anden storebrors gode ven. - Min bror siger han ikke har noget imod hvis vi kom sammen, og mine forældre laver ikke andet end at fortælle mig hvor meget de gerne vil have ham som svigersøn. Spørgsmål: Ville det være dobbeltmoralsk af mig, at prøve og se om det kunne blive til noget mellem min brors ven og jeg? Eller skulle jeg holde mig til ham på 19, og håbe på at det er andet end bare sex fra hans side af? Eller har i et helt andet råd? Det her blev meget længere end forventet, men jeg håber at det er overskueligt og giver mening, og jeg glæder mig at høre hvad i har at sige. På forhånd tak.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå hvis du føler det er underligt, at de dater hinanden. Jeg tror faktisk alle ville syntes det er underligt i starten, når en veninde eller ven dater ens bror eller søster.
Måske fordi man kender begge så godt på hver sin måde, og pludseligt er det som om, at man skal forholde sig til dem på en anden måde, fordi de er sammen..

Jeg syntes heller ikke det virker forkert du er irriteret på dem, da de ikke har sagt det til dig endnu. Det kan være det er fordi du kan have en følelse af, at du bliver holdt uden for og det kan virke forkert, nu  når du er tæt på dem begge to.

Jeg tror grunden til de ikke har valgt, selv at sige det endnu, er fordi de er nervøse over hvordan du kommer til at tage det, og måske er bange for at du ikke vil have at de har et forhold sammen.

Jeg mener ikke du er dobbeltmoralsk, fordi at du har kysset lidt med din anden brors ven, og måske har haft nogle tanker om at gå videre end det. Da jeg tror at den største grund til at du har det svært med at din veninde dater din bror, er at de ikke har snakket med dig om det endnu.

For at komme lidt ind på de 2 forskellige fyre du har i tankerne, syntes jeg  først du skal smide tankerne væk om at ham på 21 år er din brors ven, og så føle dig frem til hvem af de 2 fyre der personligt passer bedst til dig.

Hvis du finder frem til at du vil give ham på 19 en chance, kunne du tage en alvorlig snak med ham, om hvad du har brug for fra hans side som kæreste, for at finde ud af om han har lyst til det samme som dig.

Og hvis du omvendt finder frem til at ham på 21 er den rigtige for dig. Kunne du måske have de ting som du synes din veninde og din anden bror har gjort forkert i baghovedet, så du ikke selv kommer til at gøre de samme fejl.  
Det kunne eksempelvis være du skulle snakke med din bror om at du godt kan lide hans ven, og overvejer at date ham.

Så jeg syntes du skal prøve at ligge fordommen fra dig, og så tænk og føl hvem der passer bedst til dig, som en mulig kæreste.

Håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program