Skæl og sved
Skæl og sved
Hej cyberhus. Jeg har to spørsmål.. 1. Jeg har i lang tid haft skæl men det er blevet rigtig slemt på det sidste hvor det føles som om jeg har knopper af skæl i hovedbunden og hvis jeg kradser i dem bløder de!! Hvad sker der her og hvad kan jeg gøre? Jeg har også tit fedtet hår. 2. Jeg ved det er meget normalt at svede men jeg sveder rigtig kraftigt og er meget våd under armene -også selvom jeg ikke har dyrket nogen form for sport eller bevæget mig ? Hjælp please
Hej med dig!
Jeg svarer på dine spørgsmål i samme rækkefølge som du har stillet dem.
1. Jeg synes, at du skal lade din læge kigge på din hovedbund. Hvis det er en almindelig skæltilstand du har, kan det være at du skal have en shampoo, der lidt stærkere end den man kan få uden recept. Det kan også være at du har en eksemtilstand, der gør at du skal have en anden behandling end en skælshampoo.
2. Det er ret almindeligt at man i din alder kan have en ret kraftig svedproduktion under armene. Måske har du også bemærket, at du kan svede i håndfladerne. Som du også skriver, er det ikke nødvendigvis noget der kommer, når du dyrker sport mm. For nogen gælder det, at det går over igen. Det kan sagtens også være, at det gør det for dig. Jeg vil her komme med nogle råd, som du kan forsøge dig med.
Prøv at overvej, om der er noget der fremkalder meget sved. Det kan for eksempel være krydret mad. Undgå tøj, der indeholder meget kunststof (feks nylon og lycra). Du kan også prøve en speciel form for deodorant der indeholder aluminiumklorid. Hvis du skal have den, skal du på apoteket. Hvis du vil prøve den, skal du læse vejledningen grundigt på pakken, så jeg synes, at det vil være en god idé, at du snakker med din mor eller far, inden du begynder på den behandling. Stoffet i den slags deodorant kan give noget irritation af huden, og det kan være nødvendigt at behandle med cremer i sådan et tilfælde.
Hilsen Kathrine