Hvad skal jeg gøre for det bliver bedre?

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre for det bliver bedre?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

- Hej Cyberhus, i kender mig sikker for et halvt års tid siden eller noget, har skrevet herind nok 10000 gange.. Jeg tænker på at, skrive til jer hver dag men sommetider tænker jeg, det kan skam os være ligemeget det hele. Men prøver lige fortælle hvad der sker en gang til... - Min mor blev psykisk syg for ca, 4-5 år siden og var indlagt begge sommerferierne på 2 år, det gik mig selvfølgelig meget ned, jeg gik på efterskole sidste år, hvor jeg tog en overdosis og blev indlagt af nogle piller.. Min sag hos min sagsbehandler er nu indberettet, hun har sagt hun vil hjælpe mig men det jeg har brug for er at flytte hjemmefra, det gik hun også med til men hun vil ikke hjælpe med boligstøtte, det eneste hun vil gøre er at sende mig på efterskole igen eller skaffe mig en kontakt person, overdosis, stedfar som trugede mig med bank, forældre som udnytter de penge jeg tjener på arbejdet, de låner penge hver måned mellem 1000-2000 kr, betaler for at bo hjemme. Alt dette vil ingen hjælpe med, kan det virkelig passe at det er sådan her jeg skal behandles, tænk ens mor sidder til hverdag og truger med at tage livet af sig selv, græder og tager mange piller. Min sagsbehandler siger hele tiden at jeg skal leve med hun er syg, det gør jeg også men det slider mig meget ned. Nu er vi endelig startet i fitness world sammen i aalborg jeg og mor, det er jeg super glad for. Hun har desværre gigt i ryggen så det på løbe båndet var ikke det bedste valg, hun ville rigtig gerne ro på ro maskine, men hun turde ikke gå derhen så det ødelagde min træning at jeg skulle til at holde øje med hende, jeg har været mor for min mor i mange år, jeg er meget moden af en teenager at være. Jeg tager alt seriøst, jeg behøver ikke græde mere over den her sag, for jeg har fortalt den til så mange at jeg har indset at der ingen hjælp er at hente, så jeg har på en måde accepteret det hele og bare lader det gå sin gang... Men kan det virkelig passe at der intet kan gøres?? Jeg arbejder fuldtid i rema1000 og har ondt i hofterne dagen lang, passer arbejdets tiderne for at tjene de små penge jeg får om måneden for at finde mig råd til lejlighed, og alligevel løber pengene væk til forældre, regninger og forsørge familien sommetider med mad og andet.... Jeg måtte ligge på sofaen et halvt år, fordi der ikke var plads herhjemme til mig, nu har jeg dele værelse med min ældste bror det går ok, men der er skimmelsvamp i lejligheden men de vil ikke gøre noget ved det, selv dem som står for boligerne gider ikke gøre noget ved det. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre snart, det er svært for mig det her.. - Svar hurtigst muligst

Svar: 

Kære dig

Først vil jeg sige at jeg syntes det er rigtigt godt at du skriver herind, og jeg vil forsøge at hjælpe dig med at skabe lidt overblik over din situation. Der er aldrig noget der er lige meget, og slet ikke dit liv. Du er noget specielt og du fortjener et godt liv, og derfor syntes jeg det er super at du forsøger at gøre noget.

Det er godt at du allerede har en sagsbehandler, og denne har mulighed for at hjælpe med rigtigt mange ting. Og vil du gerne bo for dig selv, skal hun også hjælpe med at oplyse om du kan få boligsikring, men om man kan få det afhænger af din egen indtægt og dine forældres. Det er jo sådan at dine forældre har pligt til at forsørge dig til du bliver 18. Det er dyrt at bo for sig selv, så måske det er bedst du bliver på efterskolen, hvor du evt, også har dine venner og en kontaktperson. Du kan måske også prøve at snakke med ham/hende om dine bekymringer.

HJEMMEFRA: Jeg kan sagtens forstå du gerne vil flytte hjemmefra, og det er flot du arbejder fuldtid. Måske skal du prøve at snakke med en om at få overblik ove din økonomi. Du har sikkert en konto hvor din løn går ind på, prøv at tage en snak med din bankrådgiver om, hvordan i kan planlægge noget opsparing, så du en dag kan flytte for dig selv. Mange unge benytter sig også af den mulighed, at flytte sammen med deres venner, på den måde er man flere om udgifterne, og man kan hjælpe hinanden med tøjvask, indkøb osv. og så er man heller ikke alene. Men en start er at finde et sted du gerne vil bo og så blive skrevet op i den boligforening, som hører til det område.

At du betaler for at bo hjemme, er også noget mange oplever at skulle, og som udgangspunkt er det ikke dårligt at lære at tingene koster noget. Men det skal jo også stå i et retfærdigt forhold til hvad du tjener osv. Du skal ikke forsørge dine forældre, de skal forsørge dig.

MOR: At leve med en forældre der har en psykisk lidelse er ikke let. Det bedste man kan gøre er at tilværeslen er så stabil som muligt, og man ikke stille for mange krav til den syge. Men igen det er heller ikke noget du skal stå alene med. Mange kommuner har tilbud til unge som lever med en psykisk syg forældre. Her kan man komme i samtale gruppe med andre unge der står i samme situation. Der er psykologer og andre kompetente til stede hver gang, og her kan du få råd og vejledning. Det er også noget din læge eller sagsbehandler kan informere dig om., hvad der findes af tilbud i din kommune.   

PILLER: I forhold til at du tog en overdosis, så kan jeg sagtens forstå dig, for med alle de ting du har at tænke på, kan man nogle gange blive så fustreret at man ikke kan se nogle andre udveje. Men tro mig der er altid et andet valg, en anden vej. Det vigtigste er at du ikke er alene når du får det så slemt. Hvis du ikke allerede har snakke det igennem, og stadig har det så dårligt, syntes jeg at du skal snakke med din sagsbehandler om at få lidt samtaler ved en psykolog. Det er en god måde at få sat fokus på dig selv og dine behov og bekymringer. Du kan få nogle redskaber til at håndterer dine følelser.   

Ja der er nogle ting man skal accepeterer og så er der bestemt også nogle du ikke skal. At din mor er syg kan ingen gøre ret meget ved. Din mor kan, hvis hun er i behandling, passe den og ellers er der jo mange muligheder for at få hjælp hvis man har en psykisk sygdom. Der er både samtaler ved en psykolog og psykiater, men der er også psykoedukation hvor man lære om sin sygdom. Der findes grupper, hvor man går til det alene, eller sammen med sin nærmeste. 

Du som pårørende derimod. Du skal også have hjælp til at kunne klare det, og du skal ikke være mor for din egen mor. Jeg ved godt at man gør meget for sine forældre, men det er ikke retfærdigt og ej heller meningen at du skal tage alt det på dine skuldre. Du kommer jo til at gå glip af din egen ungdom og det er ikke ok, for det belaster dig i sådan en grad at det bare kan blive for meget. Din sagsbehandler kan oplyse hvilke hjælpe foranstaltning der kan gives til din mor, så du kan blive aflastet lidt.   

Jeg tænker også i den forbindelse at det måske netop er bedst for dig at være på efterskolen, så du ikke til dagligt er udsat for de belastninger i dit hjem?

Til sidst: Angående jeres bolig og svamp. Dem der er udlejere er forpligtigt til at afhjælpe situationen. Har i 3 gange anmodet om det og de intet gør, er der andre handle muligheder. Prøv at få en anden voken (far eller bror) til at kontakte: http://www.lo.dk/kontakt/Aabningstider.aspx  Her kan man få oplysning om sine rettigheder som lejer.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du mere end velkommen til at skrive tilbage. Husk der er altid en vej ud.

Hilsen Isabella

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program