Medicin mod mit psoriasis.

brevkassespørgsmål

Medicin mod mit psoriasis.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 2 dage siden

Hej!! Jeg har psoriasis på ryggen, i hovedbunden og måske i skridtet.. Jeg bruger nogle forskellige cremer, hvor der er binyrebarkhomen i. Hvad gør det ved min krop? Og så lige et til spørgsmål om noget helt anden! :-) Hvordan undgår man bumser? Håber i kan svare :-) Tak for en super brevkasse!

Svar: 

Hej,

Tusinde tak for roserne, dem giver jeg videre til mine medskribenter her i brevkassen. Så vil jeg prøve at hjælpe dig med dine spørgsmål.

Med hensyn til din psoriasis medicin. Psoriasis kan være en svær sygdom at behandle og derfor bruger man binyrebarkhormon til at slå hudforandringerne ned med. Du har helt ret i dine tanker omkring, at det er noget stærkt creme, som man ikke bare skal bruge løs af. Men når du får binyrebarkhormon af din læge, er det fordi, det er den bedste behandling til psoriasis. Så selvom det er stærkt mod kroppen, så er det godt mod sygdommen. Så det er en god ting.

Det vigtigste, når man bruger binyrebarkhormon, er hvor på kroppen man smører sig. Nogle steder er huden tyndere end andre. For eksempel er huden i ansigtet rigtig tynd. Men når du skriver, at du smører dig på ryggen og i hårbunden, så er det nogle steder hvor huden er meget tyk. Så der kommer næsten aldrig bivirkninger på grund af det. I skridtet kan huden være tyndere, men det kommer også an på hvor i skridtet og hvor ofte du smører. Samtidig kan man få forskellige slags cremer - altså nogle som er milde og andre som er stærke. Det betyder også noget for bivirkningerne. Bivirkninger, som er i hele kroppen, ses meget sjældent. Du skal huske, at man bruger binyrebarkhormon til rigtig mange sygdomme og derfor er der enormt mange mennesker, som smører sig med det hver dag. Og kun meget få af dem får bivirkninger. Jeg er også sikker på at din læge vil kunne svare på dine spørgsmål, hvis du bliver i tvivl om hvordan du skal bruge cremerne bedst muligt.

Med hensyn til bumserne. Bumser er infektion og irritation i små talgkirtler, som sidder i huden. Der er flest omkring næsen og i panden, men de findes på hele kroppen. Der findes alverdens cremer og sæber mod bumser, men det er langt fra dem alle sammen, som virker. Det vigtigste er, at du vasker din hud hver dag. Ikke mere end to gange om dagen for så tørrer den ud. Du kan eventuelt smøre den med creme, men huden kan også selv lave noget fedtstof, som smører huden. Sæber, skin tonic, rensemælk og så videre vil nærmere tørre din hud ud og ikke gøre den sundere og pænere.

Håber det kunne gøre dig klogere.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program