Kyssesyge

brevkassespørgsmål

Kyssesyge

brevkassespørgsmål af
Sille
16 år
Oprettet 6 år 2 uger siden

Hej! Jeg har været så uheldig at få kyssesyge, og har nu haft det i 2 ugers tid. Har læst at der går ca. 30-50 dage efter man er blevet smittet, til at man oplever symptomerne, og det passer meget godt med der hvor først kyssede min nuværende kæreste. Men min kæreste har ikke haft kyssesyge fornylig, og er ikke engang sikker på om han overhovedet har haft det. Mange får det dog som børn, hvor det ikke bliver opdaget fordi de har meget få symptomer. Mit spørgsmål er så hvor lang tid efter man har haft kyssesyge man kan smitte andre. For hvis man man har haft virussen tidligere, kan man så smitte med den resten af ens liv, ligesom min kæreste muligvis har gjort? Han fik nemlig også taget en test for kyssesyge, som så var negativ, så han har muligvis været immun for den hvis han har haft den tidligere. Så kan det passe at min kæreste har smittet mig, selvom han kun muligvis har haft det som barn? Det skal lige siges at ingen af os har kysset med andre inden for de sidste måneder, så kan ikke have fået det fra andre.

Svar: 

Kære du,

Tak for dit spørgsmål.

Kyssesyge er forårsaget af en virus som hedder Ebstein-Bar virus. Smitte foregår via spyt eller i sjældne tilfælde dråber (nys eller hoste). Man kan smitte op til 18 mdr efter, at man har haft sygdommen, men hvis man har haft den som barn, så smitter man ikke som voksen. Kyssesyge er derfor et lidt forkert navn, da langt de fleste bliver smittet via drikkedunke til sport eller lignende.  

Så det er formentlig ikke din kæreste, som har smittet dig. Det er også meget forskelligt hvor syg man bliver af kyssesyge, for nogle mærker det som en let forkølelse, hvorfor de aldrig opdager, at det var kyssesyge.

Håber det var svar nok på dit spørgsmål.

Venligst,

Lise 

LiseLs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program