Et venskab som udviklede sig til forelskelse
Et venskab som udviklede sig til forelskelse
Kære Cyberhus Det hele startede som en leg! Blev venner med en pige som bor lidt længere nede på samme vej, som jeg selv. Efter et stykke tid aftalte vi, at vi kunne være "venner med fordele". Altså vi kunne have sex uden følelser indblandet og det ville være okay, hvis man pludselig fandt en anden osv. Det hele kørte på skinner de næste 5 måneder. Vi hyggede os utrolig meget sammen og lavede så mange sjove ting. Hver dag skrev vi beskeder til hinanden og faktisk virkede det til, at der var en god kemi i mellem os. Vi opførte os i den grad som kærester. Efter noget tid fandt jeg ud af, at jeg var gået hen og blevet forelsket i hende. Med alle de søde beskeder hun sendte til mig, var jeg sikker på, at den ville være helt hjemme. Men pludselig for et par uger siden gik det galt. Hun meddelte, at vi skulle stoppe med, at skrive søde ting til hinanden samt at vi ikke kunne have sex mere. Grundet, at hun var begyndt at skrive med en anden fyr.! Har aldrig i mit liv følt mig så knust og som så stor en joke. Jeg havde læst alle hendes signaler forkert og været så naiv at tro, at hun virkelig elskede mig. Efter den besked - Prøvede vi nogle dage efter at ses igen - men det var så hårdt, at skulle se hende, når man vidste, at man aldrig ville komme til at kysse hende igen. Alle minderne kom frem igen og jeg begyndte at stor tude. Det ville aldrig blive det gamle igen. Jeg står nu i det dilemma, at jeg ved, at hun allerede i morgen skal ses med ham den nye fyr. Og tanken om, at de er sammen kan jeg slet ikke holde ud! Jeg er gået total i stå - kan ikke tage mig sammen til noget som helst. Det værste er, at jeg ikke engang kan være sur på hende, da vi jo faktisk aftalte, at vi kun var venner med fordele og at det var okay at være sammen med andre, hvis man fandt en! Fejlbedømte hendes signaler, blev forelsket og nu står jeg tilbage helt forladt og alene føler jeg. Hvorfor kan man ikke tvinge hende til, at elske mig, som jeg elsker hende!
Kære du
Jeg kan godt forstå, at du føler dig knust over at hun har fundet en anden, når du har følelser for hende. Når der er følelser involveret, så er det helt naturligt at man bliver påvirket, når den anden gør noget man ikke havde regnet med. Det lyder som om at du var ret overbevist om, at hun havde følelser for dig også og så kan jeg godt sætte mig ind i, at det må være rigtig svært når det så pludselig bliver anerledes. Så jeg kan sagtens forstå din reaktion.
Du skriver at I havde lavet en aftale om, at I bare skulle være "venner med fordele". Når man laver sådan en aftale, så vil jeg gerne sige, at det er rigtig svært at have sådan en slags aftaler uden at der kommer følelser i klemme. Når man kommer så tæt på hinanden, også rent seksuelt, så kan man ikke udelukke følelser, uanset om man gerne vil det eller ej. Jeg forestiller mig, at det også er det der er sket for dig, ud fra det du skriver.
Problemet ved jeres aftale er, at hun faktisk har lov til at finde en anden, fordi jeres aftale lød på, at I gerne måtte finde en anden. Derfor har hun lov til at bryde kontakten med dig. Jeg tror derfor at du nu kommer til at sidde med følelsen af, at være ladt alene tilbage, hvilket jeg godt kan forstå, ikke må føles særlig rart. Det er aldrig særligt rart at føle sig "skrottet" til fordel for en anden. Derfor vil jeg også fraråde at man laver sådan en slags aftaler, fordi man kan blive så såret bagefter.
Når du spørger hvorfor man ikke kan tvinge hende til at elske dig, så vil mit svar være, at man desværre aldrig kan tvinge et andet menneske til at elske en, uanset hvor meget man ønsker det. Det at elske en anden person skal komme fra hjertet og hvis hun ikke elsker dig, så kan du desværre ikke gøre så meget ved det.
Selvom det er hårdt lige nu, så er jeg sikker på at du med tiden vil komme over det.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Mange hilsner Sine