Kære dig 

Jeg kan godt forstå det tager hårdt på dig, at mærke at kemien er forsvundet helt med din tidligere bedste veninde. Det gør ondt, når man har så mange gode minder sammen, og man stadig holder af hende.. Men som du også oplever, kan man ikke tvinge et venskab, som man ikke kan ”mærke”.
 
Jeg tænker på om hun mon tænker på samme måde om dig. Måske føler hun også at kemien ikke helt er der mere, men tør ikke sige noget, og fordi du skjuler det, tror hun ikke du har det sådan.. Meget ofte kan begge ”sider” nemlig godt mærke, når kemien ikke rigtig er der mere.
I første omgang synes jeg at du skal prøve at kontakte hende mindre, sige nej til at være sammen med hende og se om venskabet og kontakten ikke lige så stille glider ud helt af sig selv. Måske har hun godt fanget den, og begynder at kontakte dig mindre, så I får en stille afslutning på jeres venskab.
Bliver hun ved med at kontakte dig og ikke rigtig forstå at du er på vej væk fra hende, så er du nødt til at tage snakken med hende, og fortælle på en pæn og ærlig måde, at du ikke føler I er så tætte mere og at du har brug for at bruge tid på andre ting. Det er helt fair at føle, og også helt okay at fortælle hende – selvom det sikkert bliver en hård samtale. Men husk at den ene hårde samtale betyder at du snart ikke skal være ked af det mere hver dag!
 
Til sidst vil jeg sige, at jeg synes ikke du skal vente til oktober, når nu du går og er så ked af det nu. Så hellere få det ud af verden, så du kan glæde dig til din fest og nyde den.
 
De bedste hilsner fra Heidi