knude
knude
kære cyberhus jeg er en pige på 18 år som har opdaget en lille form for hård knude lige ved siden af min højre brystvorte. Den er kommet lige pludselig og er ret øm. den er kun på størrelse med et nålehoved, som en stor bums men den kan slet ikke klemmes ud og den er øm. går den væk af sig selv igen??
Hej,
Godt du skriver ind, så vi forhåbentlig kan få styr på din bekymring. Udfra hvad du skriver gætter jeg at du har fundet en knude på huden, og ikke inde i selve brystet.
Man kan på huden få mange forskellige knuder. Nogle knuder skyldes bumser, andre er infektion i hårsække og nogle skyldes virus eller hormoner. Omkring brystvorterne kan man godt få en lidt rynket hud. Huden her ser anderledes ud og kan ændre sig med alderen. Blandt andet sidder der færre hår i det område. Huden her er også mere følsom.
Umiddelbart lyder det meget fredeligt, det du beskriver. Det kan være den går væk af sig selv. Men hvis den klør, irriterer eller hvis du går og tænker på hvad det mon kan være, så synes jeg, du skal gå til lægen og få det tjekket. Din læge vil hurtigt kunne sige hvad det er.
Hvis knuden sidder udenfor selve det brune omkring brystvorten, og hvis den ligesom trækker lidt indad, så synes jeg også du skal få din læge til at kigge på det.
Held og lykke med det.
Venlige hilsner fra Line