Hej med dig

Du er så skarp til at skrive og beskrive dine følelser og tanker om livet, at det er meget nemt for mig at mærke din smerte inden i. Du er rigtig ked af det og synes livet danser forbi dig, uden at du er med. Du beskriver hvordan du hele tiden kigger kritisk på dig selv og at du langsomt skubber folk væk, fordi du ikke vil have at de skal være en del af din elendighed. Du kan også mærke at du ikke husker så godt for tiden og det skræmmer dig..

Jeg synes det er både rigtig og stærkt, at du har skrevet til brevkassen. Og selvom du nægter at snakke med nogen voksne, så har du alliegevel taget kontakt til Cyberhus og jeg vil rigtig gerne vise dig, at det ikke er farligt at tage kontakt til en voksen, men at det kan gøre en del ting lettere.

Det første jeg vil fortæle dig er, at du lige nu befinder dig i et tidspunkt i dit liv, som kan være som at leve midt i en orkan af følelser og udfordringer. Fra at være et barn, hvor andre viser dig hvad du skal gøre, så er du ved at blive voksen og lige pludselig skal du til at finde alle svarene selv. 

Det skriver jeg ikke for at gøre dine følelser eller udfordringer mindre end de er, men det er faktisk en vigtig del. Fordi når man er teenager, så kan hele ens verden vælte, fordi man føler man skal kunne det hele selv, være perfekt på mange områder.. i skolen, udseendet, have kærester, fede fritidsinteresser, super forældre, intelligent og have 500 venner på FB - puha, jeg bliver helt frustreret over at skrive alle de ting mange unge føler de skal kunne... Det er ikke fair, men sådan er der mange der føler det og det er der ingen der kan leve op til og så kan man føle sig både ensom, mindre værd og trist inden i.

Så jeg tror det er en del af forklaringen også for dig, men det er ikke hele svaret, fordi du skal ikke gå rundt og være så ked af det i så lang tid. Livet går op og ned, og nogle gange kan det gå rigtig ondt, men så er det bare så vigtigt at man kan se nogle muligheder for at få det bedre.

Du slutter af med at skrive, at du nægter at snakke med nogen voksne og det fik mg til at tænke, at du måske ikke har været så vant til at snakke med en voksen, når du har været ked af det eller usikker på noget i dit liv.

Det her med at få hjælp og snakke med en voksen når det er svært, er ligesom at lære et nyt sprog. Det tager tid at lære og der skal være nogle voksne om viser dig hvordan man gør. Måske har du ikke lært det og derfor er det meget naturligt, at du kan føle dig meget alene..

Så selvom du skriver at du nægter, så vil jeg skrive meget klart til dig, at det skal du - det er vigtigt. MEN jeg har en ide, som måske passer bedre til dig lige nu. Nemlig chatten i Cyberhus.

Her kan du chatte anonymt med en voksen. På den måde er det måske både mere trygt og mere rart for dig. Og det jeg synes du skal snakke med dem om, er to ting:

1: For det første skal du fortælle om dit liv, ligesom du har gjort her i brevkassen... fordi jeg tror det ville være rart for dig at få skrevet igen og denne gang til en voksen som kan spørge dig om forskellige ting og på den måde ligner det lidt en samtale. Og jeg synes det er vigtigt, at du oplever at det ikke er farligt at snakke med en voksen om det som føles svært.

2: Det andet er at få snakket om, hvad du kan gøre i dit liv for at det kan blive lettere og sjovere for dig. Du skriver, at du på en måde bare har lyst til at starte forfra og det gav mig en idè, fordi sommetider er det ikke en helt tosset ide.

Men det handler ikke om at skifte skole eller noget vildt, men det kan være en god ide at starte på noget i ens fritid, som er langt væk fra den hverdag man ellers har og væk fra de gamle venner og familie man har. Fordi det kan bare sommetider være svært at ændre noget i det man går i hver dah.. det er på en måde blevet sådan lidt automatisk...

Derfor er det en god ide, at starte på noget nyt, med nogle nye mennesker. Jeg synes faktisk du skal prøve at tænke dig om hvad der kunne være skægt og noget som de andre ikke går til.. Du skal prøve at finde et sted som kan give dig et smil på læben og på den måde give lidt overskud ind i den normale hverdag, så sker der tit det man kalde en kædereaktion... at den gode energi breder sig til de ting om er svære i øjeblikket.. til fx. skolen, til aftenen hvor du skal sove..osv.

Så kære du.. lige nu er det bare rigtig svært, men du skal vide at der er lys forude, men du skal have hjælp til at komme frem til lyset. Jeg ved godt det er svært at bede om hjælp, men du har gjort det her i brevkassen og det vigtigste er at finde en måde at spørge om hjælp, som passer dig. Det er okay, hvis du ikke er klar til at snakke med en skolepsykolog eller dine forældre, men så skal du gøre noget andet. På den måde lærer du stille og roligt...og det er vigtigt, fordi ingen mennesker skal klare alting alene.

Til sidst vil jeg lige svare på det med at du er blevet glemsom...bare rolig, du skal ikke være bekymret, men det er en måde din krop fortæller dig, at den er lidt presset for tiden. Der er for mange tanker og følelser inden i som kræver meget af dig, og så kan man godt have perioder hvor man ikke husker så godt. Så du behøver ikke at være bange, men det er også et tegn på at du skal gøre noget ved det nu.. du skal have det bedre og det skal være sjovere at være dig..

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget..og at du prøver nogel af de ting jeg har foreslået..

Kærlig hilsen
Erroll