Venskabet er knust!

brevkassespørgsmål

Venskabet er knust!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Kære Cyberhus! Jeg har siden marts, '09 haft 2 rigtig gode venner fra Sjælland, og jeg bor selv på Jylland. På det sidste, er vi begyndt ikke at kunne lide hinanden. Vi kan ikke snakke om det med hinanden. Og dét, med, at vi ikke kan snakke med hinanden er nok mest min skyld. For hvis der er én ting, jeg IKKE kan finde ud, så er det noget som venner. Jeg har altid vist, at venner var nogen, der bare ødelagde alt - men jeg tog chanchen, og fik 2 rigtig gode venner, og det gik virkelig godt, og jeg har aldrig haft det bedre i mit liv, før jeg begyndte på MSN og Skype med dem. Nu... falder ALT fra hinanden.

Vi skriver onde ting til hinanden, kalder hinanden grimme ting, vi gør simpelthen alt, hvad selv djævlen ville fortryde at have gjort. Og jeg kan ikke klare det! Det er simpelthen for meget for mig nu - jeg gider ikke mere. Vi prøver at opretholde venskabet.... men i slutningen falder ALT fra hinanden alligevel. Og hvis der er noget, vi 3 "venner" gerne vil. Så er det, at blive RIGTIG gode venner! Hjælp os med at få rettet op på det her - vi kan simpelthen ikke holde det ud længere... ingen af os! Hilsen J

Svar: 

Kære J

Tak for din mail hvor du fortæller om de problemer du har med dine to sjællandske venner.

Jeg kan godt forstå du synes det er svært, når i som venner, lige pludselig begynder at skrive onde ting til hinanden. Og det er super godt, at du kan mærke det bliver for meget og spørger om hjælp til hvordan i kan blive gode venner igen.

Først vil jeg sige, at det altid kræver noget at have venner. Det er dejligt, men man må også prøve at forstå hinanden og lytte til hinanden, og også være ærlig overfor hinanden om hvad man selv føler og tænker. 

Nu bor I jo langt fra hinanden og skriver sammen på mail og skype. Når i kun skriver sammen og ikke ser hinanden fysisk, så skal i være endnu mere forsigtig med hvad i skriver, fordi det let kan misforstås. Når man er sammen fysisk og taler sammen, kan man lettere drille hinanden lidt og en dårlig bemærkning kan reddes med et smil som undskyldning .

Du skriver, at du ikke kan holde det ud mere, og det kan jeg godt forstå. Hvis du gerne vil redde jeres venskab, synes jeg kun der er en løsning. Du kan tage initiativet til at holde op med de negative skriverier. Fortæl de andre hvad du føler og hvordan du synes i skal være vennerog skriv så noget godt til dem.

Måske går de andre og er ligeså trætte af den tone i er startet på, og vil blive glade for at en tager initiativ til at få den ændret. Hvis ikke de vil ændre det, ja så kan det være at det ikke var dem du skulle være venner med alligevel.

Alt det her med venner kan godt være lidt svært og sommetider skal man snakke om det sammen med ens venner, så man ikke går og bliver for meget uvenner. Jeg synes også det er vigtigt at du snakker med dine forældre eller en anden voksen, fordi de voksne har måske flere erfaringer med venner end du har, og derfor kan de hjælpe dig. 

Jeg håber det lykkes for jer at få venskabet på ret køl igen.

Venlig hilsen Anne-Marie.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program