Kære dig

Først vil jeg byde dig velkommen i Cyberhus, det er rigtigt godt du vælger at skrive herind og få dine tanker ud. Jeg syntes du beskriver dine følelser rigtigt godt, og det fortæller mig at du, selvom du har det svært, alligevel har en god selvindsigt og du har meget føling med dig selv, og det er en god ting for så ved jeg også det er muligt for dig at arbejde med dig selv.

Der var to ting jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev. Det første var, at du skriver "...Men ikke så usikker som jeg er! Det kan ikke være fair". Jeg tror rigtig mange går med den følelse af, at andre ikke har det så svært og jeg tror tit det er fordi der er mange der ikke viser det eller prøver at skjule det. Måske lidt på samme måde som du fortæller med masken. Grunden til at det er vigtigt at du ved er, at hvis du tror du er den eneste, så kan det føles som noget endnu mere uoverskueligt og mega svært. Det er ikke en nem følelse du går rundt med, men det kan blive nemmere og det vil jeg gerne prøve at hjælpe med.

Men du skriver i starten: "..gør min hverdag hård & besværlig! Jeg fungere ikke sammen med andre mennesker". Og det er rigtig godt at du kan mærke og skrive det, fordi så svært skal det ikke være og derfor skal du handle og have lidt hjælp til at få det nemmere.

Og det første jeg synes du skal gøre er, at få fortalt ham fyren du skal mødes med, hvordan du har det. For det første ville det være super sundt for dig og så vil han have en mulighed for at hjælpe dig og støtte dig i det. Og hvis du på et tidspunkt synes det bliver for svært og måske har brug for at komme lidt ud af huset, så vil han vide hvorfor og måske kunne støtte dig i det også.

Når det er sagt, så har jeg nogle andre tanker og ideer som måske kan hjælpe og jeg har delt det lidt op:

Jeg vil lægge ud med dine veninder og familie, for jeg tænker om du evt. kunne forsøge at lukke bare en lidt ind, og fortælle om hvordan du har det. Ofte oplever man en forståelse og måske andre omkring dig kan genkende følelsen af usikkerhed, i dem selv. I kan måske hjælpe hinanden.

Teenager: Det at være teeanger og på vej til at blive voksen er sjældent helt uden omkostninger. Man er følsom, man bliver påvirket af alt der foregår omkring en, og man tænker meget på hvad andre nu  mener og syntes om en. Ud over det, er hele hjernen under ombygning og personligheden er ved at tage en ny form. Alt dette er med til at skabe forvirring og usikkerhed, hvem er man og hvor er man på vej hen. Så det du føler er faktisk ret naturligt, og jeg syntes bestemt ikke det er piveri. Alle har det svært i det de nu engang står i med udfordringer, og det er helt ok at du har det på den måde og det er så godt du fortæller om det.

Genert: Jeg er helt enig med dig når du siger at alle kan blive usikre når de skal møde en de er skudt i, det sker også selv når man er voksen. Og det er ganske naturligt, fordi man jo gerne vil give det bedste indtryk. Mit bedste råd til dig er at bare at være dig selv, ligesom du vel forventer han er sig selv. Det skal jo gerne være dig han kan li og ikke en der sætter sig op til at være noget specielt for en time eller en weekend. Den pige du i bund og grund er, skal du bare vise frem, du er helt OK som den du er. 

Mange  unge oplever at de har dårligt selvværd, de har svært ved at føle de er noget værd, og stoler ikke på egne evner. Har man dårligt selvværd er der faktisk nogle ting man selv kan gøre, for at få det bedre, og det er en meget simpel øvelse, og uanset om det er selvværd eller generthed så kan denne øvelse styrke dit selvbillede. Prøv at tage et stykke papir, lav et brev til dig selv, skriv de bedste sider ved dig selv ned. Få evt. din mor, far, eller en god veninde til også at skrive den ting ned ved dig, som de elsker og værdsætter mest. Når du har fået skrevet alle de gode egenskaber ned, så ligger du dem på dit natbord. brevet til dig selv, læser du som det sidste inden du sover, og som det første når du vågner. Fortæl dig selv højt hver dag at du elsker dig selv, og at du fortjener et godt liv. Får du negative tanker i løbet af dagen, så stop dig selv og sig noget positivt i stedet for. Det virker :-)

Kærste: Jeg syntes det lyder rigtigt dejligt at du er begyndt at snakke med en som forstår dig, det er noget som er meget vigtigt i menenskers liv at vi kan snakke om vores følelser og hvordan vi har det indeni. Jeg tænker lidt, at når du har det så svært, om en hel weekend sammen med ham og hans familie måske er for stor en mundfuld for dig på en gang. Måske du kunne starte bare med at mødes med ham, evt. hvor i bare er et offentligt sted, så du også føler dig tryg. Bare nogle få timer første gang, og så vente lidt med at tilbringe en hel weekend med det samme. Bare en tanke, men pas på ikke at presse dig selv for meget lige nu.

Kan ikke blive ved sådan: Jeg kan godt forstå du gerne vil have det bedre, og du er lige begyndt at tage magten tilbage ved at skrive herind. Du har fået nok og nu, og der er masser af håb for dig søde. Ved at du har skrevet herind viser mig at du vil tage kampen op nu, og jeg er sikker på du er både en sej pige, og jeg tror også du har masser af reccourser at kæmpe med. Du har med dette brev bestemt dig for at nok er nok, og at du vil have det godt.

Nu er spørgsmålet bare hvor du starter. Du har mulighed for at påvirke dig selv. Tit føler vi at det er vores tanker der styrer vores handlinger, og det er for så vidt også rigtigt. Indtil den dag vi bliver opmærksomme på hvordan vi har det og hvor trætte vi er af at blive styrret af den der generthed eller hvad det nu måtte være. Du kan tage magten over dine tanker, du kan selv være med til at styre udeomkring de ting og situationer der gør at du føler dig genert og måske handlingslammet. 

Et er at du er generet, men du kan også begynde at betegne dig selv som en pige der er åben og udafvendt, med tiden får du et nyt billede på dig selv. Du må ikke være fastlåst i dit selvbillede af at du betegner dig selv som en genert pige, du  kan løsrive dig fra selvbilledet, og selv bestemme hvem du vil være i fremtiden.

Jeg ved det måske lyder vildt at man kan tage så meget styring over sin egen personlighed, men tro mig det kan man. Det er bare om at tage kampen op, og skriv endelig igen til mig, for jeg skal nok være her og guide dig videre.

Mange tanker til dig

Hilsen Isabella