RE. gravid med min lærer

brevkassespørgsmål

RE. gravid med min lærer

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej cyberhus! Jeg har skrevet herind før, men nu ville jeg lige gøre det igen. Problemet er, at jeg har haft en affære med min egen lærer, der endte i en graviditet. Sidst sagde jeg at jeg var 3 måneder henne, men det var en skrivefejl, og jeg er faktisk syv måneder henne nu. Efter jeg skrev sidst er der sket rigtig meget, og jeg vil rigtig gerne have hjælp til de problemer der er opstået nu. Efter jeg havde skrevet sidst, fandt min lærer hurtigt ud af at jeg var gravid. Det skete da vi var nøgne sammen, og han så min mave og spurgte. Da han fik det at vide sagde han, at han selvfølgelig ville hjælpe med barnet, og påstod at han ville finde en lejelighed til os. Min mor var længere om at opdage det, for jeg sørgede for at have løst tøj på, når jeg en sjælden gang imellem var hjemme, og ellers holdt jeg mig væk. Hun er stort set altid ude og rejse så jeg blev ikke opdaget når jeg kastede op. Desværre så hun det alligevel en dag, og da min mor har meget svagt hjerte, blev hun meget forskrækket over det da jeg indrømmede det, og besvimede af chokket. Da hun faldt om slog hun sit hovede, og selvom hendes tilstand er stabil, sover hun det meste af dagen, og jeg sørger for at blive væk når hun er vågen. Jeg har sagt at jeg har en abort tid, og vist hende en brouchure fra en abortklinik. Hun siger hun vil gå med mig, men jeg udskyder det hele tiden. Min mor tror faktisk godt på at jeg stadig kan nå en abort, selvom jeg godt ved at det er for sent. Jeg har også fortalt at faren er på min alder, og at han godt ved det. Det er jo altså bare løgn, da læreren er i fyrrene. Så altså, mit første problem er: hvad gør jeg med min mor, og kan jeg overhovedet undgå at fortælle hende sandheden? Mit næste problem er min lærer. Han har ændret sig, og tvang mig pludselig til alt muligt, som meget sjofel sex, og selvom jeg nyder det, er det ikke rart at blive tvunget. Han har også lavet nogle pornofilm med mig, og selvom jeg bad ham stoppe, så endte han med at binde mig eller tvinge mig imens han filmede. Han har også fået andre mennesker der er gamle og ulækre, til at komme og have sex med os på nogle rigtig ulækre måder. en dag sagde jeg fra, men han begyndte at true med ikke at købe en lejelighed, og at han ikke ville betale for barnet. Jeg prøvede at sige at jeg var ligeglad, men så begyndte han at græde, og fortælle at han elskede mig, og at det bare var for at vise sin kærlighed, at han gjorde alle de ting. Jeg tror at han mener det, han så ihvertfald sådan ud. Og jeg vil jo heller ikke miste ham. Men nu er jeg bare bange for om han nu også holder sit løfte om lejeligheden? Og hvad nu hvis han vil have mit barn med til alle de frække ting? Ah, det var godt at få skrevet. Håber meget at i kan hjælpe! - Knus mig.

Svar: 

Kære Dig.

Det er rigtig fint at du skriver hertil igen og fortæller at du faktisk er syv måneder henne i stedet for tre, for det gør en ret stor forskel i forhold til din graviditet. Og jeg kan godt høre på dit brev at der også er sket rigtig meget i dit liv siden sidst du skrev, og at der er opstået nogle nye problemer i dit forhold til din lærer.

 

Det første jeg vil sige efter at have læst dit brev, handler om din graviditet. Jeg kan høre du er begyndt at tænke over og tage stilling til hvad der skal ske med dig og barnet, bl.a. hvor i skal bo osv. Og det er rigtig godt, for det lyder til at du i lang tid har forsøgt at skubbe alle tanker omkring din graviditet langt væk. Har du mon været til lægen efter at du fandt ud af at du er gravid? Det er vigtigt at du som det første, og helst så hurtigt som muligt, får en tid ved din læge. Alle gravide kommer til et par tjek hos lægen, hvor det bliver tjekket at alt er som det skal være både hos dig og barnet, og det er vigtigt at du også kommer det. Både for din egen og for dit barns sundhed.
 

Og nu vil jeg svare på de spørgsmål du stiller i brevet. Jeg har delt mit svar op i to dele, som handler om dine spørgsmål i forhold til din mor og din lærer.


Din mor:
Du fortæller at dit første problem er hvad du skal gøre med din mor, og om du overhovedet kan undgå at fortælle hende sandheden. Og til det vil jeg svare helt kort: Nej. Du kan ikke undgå at fortælle din mor sandheden. Din lærer er jo barnets far, og det kommer du ikke til at kunne holde skjult. Faktisk synes jeg lige så godt du kan fortælle hende sandheden med det samme. Du skriver, at din mor har sagt at hun gerne vil gå med dig på abortklinikken, så jeg tænker at hun gerne vil være der for dig og hjælpe dig? Når du fortæller din mor sandheden, så giver du hende også en chance for at hjælpe dig og støtte dig i forhold til resten af din graviditet og i forhold til at hjælpe dig med at få overvejet hvad der skal ske når dit barn er kommet til verden. Det er jo en kæmpe omvæltning i dit liv der er på vej, og du får helt sikkert brug for en voksen (som ikke er din lærer!) der kan støtte dig.

 

Din lærer: Du fortæller at dit næste problem er din lærer. Du fortæller at han har ændret sig efter at han har fundet ud af at du er gravid, og at han bl.a. har tvunget dig til sjofel sex, hvor han bl.a. har bundet dig, filmet dig og at i har haft sex med andre gamle og ulækre mennesker på ulækre måder. Når han tvinger dig på den måde, så er det ikke længere sex – men derimod voldtægt. Jeg synes virkelig det lyder til at du har mødt en mand som udnytter dig. Og som udnytter at han nu tror, at du er afhængig af ham. Du fortæller samtidig at du tror at han mener det når han siger at han elsker dig, og at han gør alle de ting mod dig for at vise dig sin kærlighed. Men hvis han virkelig mente at han elskede dig, ville han så kunne behandle dig på den måde? Du spørger også om, hvad nu hvis han også vil have dit barn med til alle de frække ting - og det får mig også til at tænke, at du godt ved, at du ikke kan stole på ham?

Jeg synes du lyder som en meget omsorgsfuld pige der er begyndt at gøre sig mange tanker om hvad der skal ske i forhold til dit barn. Og jeg synes ikke du fortjener at leve sammen med en ham, som udnytter dig. I stedet fortjener du at møde en senere i livet, som du kan have et kærligt forhold med og som respekterer dig. Og jeg er sikker på at du nok skal finde sådan en kærlighed - du er jo meget ung, og har masser af tid til at vente på den rette.

Du skriver at du er bange for, om han nu vil holde sit løfte med lejligheden. Faktisk tror jeg, at det kunne være godt for dig, hvis du ikke tager imod et tilbud om en lejlighed. Hvis du ikke tager imod sådan et tilbud slipper du for hele tiden at skulle være afhængig af ham. Og måske er det i virkeligheden heller ikke det bedste, hverken for dig eller barnet, at skulle bo enten i en lejlighed sammen med ham eller alene? Og hvis du ikke tager imod tilbuddet, får du også tid til at få snakket med din mor om hvad der skal ske når barnet kommer, i stedet for? Måske hun har nogle andre forslag og råd.

Jeg håber rigtig meget at du vil kontakte din læge hurtigst muligt, og at du vil få snakket med din mor om det hele.

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program