Kære dig

Velkommen til Cyberhus, det er godt du skriver herind og får luft for dine tanker, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig til at finde ud af hvad det er, der er så svært, og som derfor påvirker dig i sådan en grad at du har det så hårdt.

Jeg kan virkelig godt forstå det har været hårdt for dig at dine forældre er blevet skilt. De mennesker som skulle give en den trygge base, går pludselig i opløsning, og hele ens liv kan føles som om det falder i grus. Ens liv bliver forandret, og man føler måske også man bliver splittet mellem mellem ens forældre.
Det er bestemt ikke let når end forældre ikke længere kan finde ud af at bo sammen.

Nogle gange er det bare sådan med mennesker, at man forandre sig i sådan en grad, at man ikke længere har de samme værdier og mål i livet, og så begynder man at gå hver sin vej. Det kan betyde at der bliver en masse komflikter, og man bliver nødt til at gå fra hinanden for at få det godt. Det betyder desværre ofte at børnene, som også du føler det, bliver ked af det, forvirret, bange og alene.

Jeg syntes det lyder til at din mor forstår dig, og det er godt hun har sørget for at du har en psykolog at snakke med. Det er nogle gange lettere at snakke med en der ikke rigtigt kender en. Det er vigtigt at du åbner op og fortæller psykologen at du hader dit liv, så denne kan hjælpe dig. Det er jo slet ikke meningen at du skal have det så slemt, og at du gør selvskade, fortæller mig at du har rigtigt meget der gør ondt indeni. Når du så skærer i dig selv, hjælper det på smerterne indeni, men kun for en kort stund. Så på sigt er det ikke en holdbar løsning, og det tror jeg også du ved, men at du mangler et nyt og bedre redskab til at lette dine smerter indeni.

Jeg tænker også om du kunne snakke med dine forældre om hvorfor du er så ked at det. De er jo selvom de er skilt, stadig de nærmeste til at passe på dig, og hjælpe dig til at få et godt liv, og det fortjener du. Hvis du syntes det er for svært at snakke med dem, kan du måske sammen med dig psykolog skrive et brev til dine forældre.

Det er vigtigt du har en tryg tilværelse, og et stabilt liv, og jeg tænker også om du henne på din skole, kunne tage en snak med den, person som er ansat som trivselslærer. Denne person er på skolen for at sørge for at de unge trives, og han/hun har også mulighed for at lytte til dig og se om der kan gøres noget på skolen så du bliver gladere. Det kunne være en lille ting som det at få en ven eller veninde, som du kan være sammen med i skolen. Måske det kunne være med til at du ikke var så ensom og kom ud i konflikter.

Du fortjener at have det godt. Prøv at finde de små ting i hverdagen og glæd dig over dem. Tag en dag af gangen, og sørg for at snakke med en hver gang du har det skidt. Du må ikke gå rundt alene med dine problemer. Jeg kan godt forstå du har det skidt, men jeg ved også at du nok skal få det godt igen, du skal bare finde vejen, tagen kampen op, tage ansvar for dit liv og kræv at lykken kommer til dig igen. Tag imod den hjælp du kan få. Jeg ved du kan....

Jeg ønsker dig alt godt i frmetiden. Det ligger en masse lykke og venter på dig. :-)

Kram fra Isabella