Hej med dig.

Det må være svært for dig at have et så anstrengt forhold til din mor, at I ikke kan være i det samme lokale i mere end 5 minutter. Det lyder som om, du er meget alene og måske bliver endnu mere alene, hvis du også cutter båndet til din mor. Du skriver, at du ikke vil have hjælp til at få et bedre forhold til din mor, men at du blot vil høre, om det er OK at cutte båndet til sin mor med den alder, du har, og jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål efter bedste evne.

Jeg synes i første omgang, det er vigtigt, at du gør dig en masse grundige overvejelser. Hvorfor vil du slet ingen kontakt have med hende længere? Hvad kommer det til at betyde for dig og for resten af dit liv? Hvorfor vil du ikke have hjælp til at få det bedre med din mor? At sige fra over for et familiemedlem er en meget stor og alvorlig beslutning, som kan have en lang række konsekvenser. Det er vigtigt, du tænker grundigt over, om du måske vil komme til at fortryde det engang, hvor det måske er for sent at få hende tilbage. Det kan være svært at gøre sig så store tanker alene, og jeg vil derfor også råde dig til at dele det med en anden fra familien, som både kender dig og din mor. Jeg ved godt, du ikke har et særlig godt forhold til din øvrige familie, men jeg synes alligevel, du skal forsøge at tale med nogen om det. Det er ikke nemt at gå alene med sådan nogle ting. Nu hvor det er svært for dig at tale med din mor, kan du måske prøve at skrive et brev til hende, hvor du fortæller om dine overvejelser. Måske vil din mor have lettere ved at forstå dig, og I vil måske lettere kunne tale om tingene, hvis hun får beskrevet hvor svært, du har det med hende.

Jeg kan ikke svare dig direkte på, om det er OK at bryde kontakten med din mor. Jeg kender ikke jeres historie - jeg kender kun de ting, du skriver i dit brev. Om det er OK afhænger af mange ting, som du skal mærke efter på dig selv. Der er ingen, der skal afgøre det for dig. Det kan du kun selv. Tag dig god tid til at træffe beslutningen og husk på, at det ikke haster. Det er som sagt en alvorlig beslutning, som kræver, at du tænker den ordentligt igennem.

Du beskriver, at du ikke har nogen venner. Nu hvor du skal flytte på kollegium imorgen, tænker jeg, at du har en oplagt mulighed for at få nye venner. Jeg synes, det er vigtigt, du møder de andre på kollegiet med et åbent sind, og at du begynder at tænke om dig selv på en anden måde. Selvom du har autisme, kan du sagtens være en rigtig god veninde. Ligesom folk med kun et ben kan være rigtig søde, kan du med din autisme også være det. Husk på, at du er meget mere end din autisme. Udover at have autisme er du måske rigtig morsom, utrolig god til at lytte, dygtig til nogle ting osv., som andre vil kunne lide. Prøv at se på de gode sider ved dig selv i stedet for kun at fokusere på, at du har autisme som dit handicap.

Det kan være, at din flytning til kollegiet gør, at dit og din mors forhold helt automatisk bliver bedre. Når du får hende på afstand, vil du måske bedre kunne holde hende ud, når I ses. Det er ikke sikkert, du vil opleve det sådan, men der er en mulighed for det, som jeg synes, det er vigtigt, du tager med i dine overvejelser ift. at bryde kontakten til hende.

Jeg håber, mit svar er brugbart for dig.

Kh. Matilde