Forhud

brevkassespørgsmål

Forhud

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

først og fremmest, jeg har en rigtig stor pik, men jeg kan ikke trække forhuden helt tilbage. er der noget jeg kan gøre eller hvad??

Svar: 

Hej

Det er da rigtig fint at du synes at du har en stor pik, så det er godt at du skriver herind for at få et svar om din forhud.

Min første tanke er at det faktisk er normalt, at drenge på din alder, oplever at det kan være svært at trække forhuden tilbage. Alle pikke er nemlig meget forskellige i former og størrelse, og det gælder også forhuden. Specielt i puberteten, da ens pik ikke er færdigudviklet endnu.

Jeg tænker at hvis du kan få forhuden tilbage når din pik er slap, så du kan vaske den ordentligt, og det selvfølgelig ikke gøre ondt, så vil jeg mene at det er helt normalt. Og den vil måske blive nemmere at få tilbage længere henne i din pubertet.

Hvis du ikke kan få forhuden tilbage i slap tilstand, så du netop ikke kan få vasket din pik ordentligt, eller at det måske gør ondt når du trækker i din forhud, så er der selvfølgelig den mulighed at du kan snakke med din læge. For så kunne det måske være en forhudsforsnævring.

Så hvis det ikke gør ondt, så giv din pik lidt tid at udvikle sig. Hvis det gør ondt, så er det bare et smut forbi din læge.

Mvh

Casper

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program