klitoris

brevkassespørgsmål

klitoris

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

Hej cyberhus Ehm, nu kommer der nok et lidt klamt spørgsmål, men ja. Jeg har en lille slags fedt knude på min klitoris, når man sådan strækker den ud kommer der noget * fedt* ud af den, er det normalt?. Den er lidt øm nogle gange er det også normalt???? kh den gernete pige

Svar: 

Kære du generte pige

Det er slet ikke et klamt spørgsmål. Faktisk er det rigtig godt at du undersøger din krop og stiller spørgsmålstegn ved det du finder. Hvis vi ikke undersøger og spørger, hvordan skal vi så lære vores krop at kende? Og din krop, den skal du jo leve med i rigtig mange år ;-)

Den fedtknude du har fundet på din klitoris, det er din klitoris. Klitoris er en lille knop, som normalt er dækket af nogle hudfolder. Hvis man presser hudfolderne til side kommer knoppen frem. Ofte sidder der lidt 'fedt' omkring. Det er en slags smørrelse, som gør at der ikke bliver tørt omkring klitoris. Det er hvidt og ofte lugter det ikke rigtig af noget.

Klitoris er det som på manden er penis. Det betyder, at ligesom mandens penis, der kan blive hård og større, så kan klitoris gøre det samme. Derfor ændrer størrelsen sig. I klitoris er der rigtig mange små nerver. Det er et af de steder på kroppen, hvor der er aller flest nerveender. Derfor kan man mærke alt hvad der foregår omkring klitoris. Det kan føles som om det gør ondt. Det er fordi den er meget følsom. Så man skal være lidt forsigtig når man rører ved den. Men det er helt normalt at den føles øm nogen gange. 

Håber det var svar på din undren.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program