Taber håret

brevkassespørgsmål

Taber håret

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg har det problem at jeg taber en del hår. Så meget at det nu er blevet tydeligt når jeg sætter håret op, at jeg har " hvide pletter". Helbredsmæssigt er jeg sund nok - jeg sover fint, spiser sundt og indtager dagligt en vitaminpille, har det fint psykisk så jeg kan ikke se hvad der skulle være galt. Jeg er dog meget træt. I skolen er jeg ved at falde i søvn, og jeg føler mig bare ikke energisk. Sådan har det været siden omkring August, så det begynder at blive et problem nu. Jeg håber I kan hjælpe mig! På forhånd tak for svaret.

Svar: 

Hej med dig.

Mange tak for dit spørgsmål. Vi taber alle sammen ca 100 hår dagligt, men det er oftest fordelt fra hele hovedet, så jeg kan godt forstå, du undrer dig, når du har bare pletter i hovedbunden.

Der kan være forskellige årsager til at du taber håret. Der er nogen, der pludselig taber hår, som du beskriver det, uden at man rigtig ved hvorfor. Hos de fleste vokser håret ud igen inden for et år.

Når du fortæller mig, at du samtidig er meget mere træt, end du plejer at være, kan jeg også godt tænke på, om du har en ubalance i dit stofskifte. Det er noget, man kan få undersøgt med en blodprøve hos lægen.

Så jeg synes, du skal gå til din læge og få ham/hende til at kigge på dine bare pletter i hovedbunden og se, om du ikke skal have taget en blodprøve.

Mange hilsner
Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program