Date

brevkassespørgsmål

Date

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej cyperhus. På lørdag har jeg huset for mig selv, og jeg har inviteret en sød pige på besøg. Planen er at vi skal lave noget mad, og det er her mit spørgsmål kommer. Hvad for noget mad skal jeg lave? Personligt synes jeg selv jeg er rimelig god til at lave mad. Jeg ved ikke om jeg laver maden inden hun kommer, eller om vi skal stå i køkkenet sammen. Jeg håber i kommer med et godt forslag eller to, til en lækker hovedret :-)

Svar: 

Hej med dig!

Hvor lyder det bare super dejligt for dig, at du har fået inviteret en sød pige med hjem. Det kræver meget mod at gøre det, så det er virkelig flot. Det er en rigtig god ide du har fået med at lave noget mad sammen. På den måde laver man noget aktivt samtidig med at man kan få snakket og hygget sig sammen. Mange piger synes også, at det er meget romantisk at skulle spise alene sammen.
 
Du skriver, at du ikke ved om du skal lave maden før pigen kommer eller om I skal lave det sammen. Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, at lave maden sammen med hende. Det vil hun helt sikkert også sætte pris på, da det er meget hyggeligt at lave mad sammen, i sær når du er god til at lave mad.

Det kan være svært at vælge hvilket mad man skal lave, især når man får besøg af én man godt kan lide. Jeg tænker på, om du måske har en livret eller om du kender til noget mad pigen elsker? Der er mange tusinde retter at vælge imellem, så jeg vil prøve at komme med forslag, som ville være nemt at lave - især hvis man er to.

En ide kunne være at lave tortillas-pandekager. Så kan pigen nemt hjælpe med at snitte salaten og hælde det op i skåle og du kan lave en kødsauce til imens. En anden ret der minder om den kunne være hjemmelavede burgere. Her kan du sørge for at forme og stege bøfferne, mens hun snitter salaten. Begge retter kan være gode forslag, da der er mulighed for både at tage de grøntsager, man kan lide, og kød hvis man ønsker det. Så er du ihvertfald sikker på, at der er noget I begge kan lide. Der er selvfølgelig mange andre retter, der ville være ligeså gode. Hvis du mangler opskriften på en ret, kan du altid prøve at google rettens navn. Så kommer der mange opskrifter op.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at du finder en lækker hovedret til på lørdag. Jeg ønsker dig ihvertfald held og lykke med daten, og håber I får en rigtig dejlig aften i hinandens selskab.

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program