Grimme ord og mobning
Grimme ord og mobning
I 3 klasse var der en pige fra min klasse som spurgte om jeg kunne lege over et spil der hedder moviestarplanet jeg skrev nej fordi jeg havde gæster på besøg hun spurgte hvem jeg skrev bare nogen fordi hun ikke skal blande sig i mit privatliv så skrev hun slap dog af og så stoppede hun venskab med mig. Altså inde i spillet. Jeg kunne se hvad hun lavede inde i spillet og hun var inde i et chatrum jeg gik også der ind for og se om hun virkelig var sur på mig. Så skrev hun skrid ud herfra så skrev jeg alle har da lov til at være her så skrev hun holdkæft. Så skrev jeg i lige måde. Så sagde jeg smil til verden så smiler den til dig. Hun svarede ikke så skrev jeg er du sur eller hvad så skrev hun hvad tror du selv? Jeg sagde ja så sagde hun gå so. Nu har vi så været uvenner i et år og hun går og siger at det hele er min skyld og alle syntes det er så synd for hende. Hun bagtaler mig også og siger at jeg er en fed ko og at det hele var min skyld . Hvad skal jeg gøre?
Hej med dig
Det er rigtig godt, du skriver ind, for det lyder bestemt ikke rart at gå og være uvenner med en i sin klasse så længe. Det er ikke rart at føle, man bliver bagtalt, og det gør det svært og ubehageligt at gå i skole.
Når man er uvenner med en i skolen, så kan det komme til at fylde meget og derfor er det vigtigt at snakke med en voksen om det. Det er ikke noget man skal gå rundt med alene i din alder, for det kan være rigtig svært at løse selv.
Derfor tænker jeg at du skal fortælle det til en voksen. Det kunne være en lærer, pædagog og/eller dine forældre. Hvis du vælger at fortælle det til din lærer, kan I snakke sammen om hvad du kan gøre for at blive gode venner med hende her pigen igen. Det kan også være at læreren måske tager det op i klassen, for at snakke med jer alle om, hvordan man kan undgå at blive uvenner på internettet og hvordan man kan blive gode venner igen.
Selvom du fortæller det til din lærer, så synes jeg også at du skal snakke med dine forældre om det. Ved at fortælle dem om hende her pigen og jeres uvenskab, kan du både få nogle at tale med det om når du er ked af det. Men dine forældre kan også hjælpe dig til at snakke med både læren og måske pigens forældre. Nogle gange bliver alt bedre, når man begynder at snakke om det der har gjort at man blev uvenner, og det kan endda være at I bliver gode venner igen
Jeg håber rigtig meget, I bliver gode venner igen, så du snart kan nyde at gå i skole.
Venlig hilsen
Luuise.