Er en navle piercing meget farlig
Er en navle piercing meget farlig
Hej. Jeg ville spørger om det var virkelig farligt at få en navle piercing fordi jeg jo har fået at vide at man kan få HIV af det hvis det går galt, og fra 1-10 hvor farligt er det så og gør det meget ondt? Vil bare lige være på den sikre side Vh Anonym
Hej med dig
Velkommen til cyberhus - jeg skal kort forsøge at svare på dit spørgsmål.
Når der skal stikkes hul i huden som man gør, når man skal lave en piercing, er der altid en risiko for, at der går betændelse i såret. Man kan minimere risikoen ved at bruge helt rene instrumenter til at lave piercingen med. Derfor synes jeg der er vigtigt at man går til en proffesionel piercer, fordi de adgang til helt sterilt rene instrumenter og engangsnåle.
HIV er en virus der smitter ved ubeskyttet sex med en person, der er HIV smittet.. Det sker fordi man ved sex udvekler kropsvæsker, der kan indeholde virus. Hvis man bliver piercet med en nål, der tidligere har været brugt til at pierce en HIV-smittet person, kan der være blodceller med HIV virus på nålen. Man kan godt blive smittet den vej. Men det kan altså fuldstændig undgåes ved at bruge helt rene (sterile) instrumenter og engangsnåle.
Smerter opfattes forskelligt fra person til person, så det er svært at sige hvor ondt den enkelte oplever at få en piercing. Der skal stikkes hul på huden, så der er nok ikke nogen tvivl om, at det giver noget smerte - men det er hurtigt overstået igen.
Jeg kan se du er 13. Du skal være opmærksom på, at unge under 18 ikke er myndige, og derfor ikke kan få lavet en piercing i Danmark, uden de har fået lov af deres forældre. Hvis du overvejer en piercing, var det så ikke en god idé at snakke med dine forældre? Det er jo alligevel dem, der i sidste ende skal give lov :)
Venlig Hilsen
Jakob