p-piller og graviditetstest?

brevkassespørgsmål

p-piller og graviditetstest?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Hej Her for godt fem en halv månded siden (ja det er længe siden), havde jeg sex selvom jeg havde glemt at tage min p-pille en dag (jeg tog to dagen efter). Jeg har en tendens til at blive meget paranoid, så dengang tog jeg også en graviditetstest, og den var negativ. Jeg har fået alle mine menstruationer siden, men jeg føler bare, at der er et eller andet galt med min krop stadigvæk, specielt mit underliv/mave. Jeg har fornylig, sidste uge eller deromkring, taget yderligere to graviditetstest og de var også negative. Kan jeg stole på deres resultat, selvom jeg tager p-piller? Med hensyn til min underliv har jeg den sidste uges tid kunne mærke en slag sammentrækninger, sådan lidt krampagtige, men uden at de gjorde ondt. Er det normalt? Hvis jeg var gravid, hvornår ville man så kunne begynde at se det? En anden grund til at jeg er nervøs, er at jeg har kastet en hel del op, men i små portioner og altid i sammenhæng med at jeg har spist. Jeg ved ikke om dette kan have noget med graviditet at gøre, eller om det bare er fordi jeg altid har haft et usundt forhold til mad og har bulimiske tendenser. Jeg er også blevet enormt træt, men det kan lige så godt være skolens skyld, da jeg er i slutningen af 2.g og der derfor er et ton afleveringer og uhyggeligt mange lange dage. Jeg håber, at I kan komme med et forslag, til hvad jeg skal gøre. Skal jeg bare tage til lægen og få det endeligt afklaret? Hilsen den paranoide pige

Svar: 

Kære du paranoide pige,

Hvor er det godt du skriver herind med så store bekymringer, som du går med. Jeg vil forsøge at hjælpe dig.

Nu hvor det er over fem måneder siden du havde sex og du har haft menstruation hver måned siden, så må det også være på tide at finde ud af hvad der generer dig ;-) Som udgangspunkt ser man meget sjældent at man kan være gravid og samtidig få menstruation. Men det kan ske når man er på p-piller. Jeg vil nu regne med at menstruationen er mindre. Men når du beskriver ondt i maven, kramper, kvalme osv så synes jeg det skal tjekkes. 

Den graviditets test du har taget er næsten den samme som din læge kan tage, men man kan tage en hormon test i blodet og man kan også scanne din livmoder for at se om der er noget. Og det synes jeg bestemt er værd at gøre i dit tilfælde. 

Men som du skriver så er der mange andre ting med gymnasium, spisevaner og træthed. Det er altsammen noget der kan spille rigtig meget ind på hormonerne i kroppen og som kan give ekstra kropslig forvirring. Så jeg vil sige til dig, jeg tror ikke umiddelbart du er gravid udfra din historie. Det er usandsynlig. Men uanset hvad, så er det faktisk muligt og jeg synes helt sikkert du skal undersøges. Hvis det viser sig at du ikke er gravid så er det også en god anledning til at få kigget på dine mavesmerter og dine spisevaner. 

Så ja, jeg synes du skal tage til lægen og få ro i sindet.

Held og lykke med lægebesøget og 2. g.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program