Hej med dig..

Da jeg læste dit brev, var der to ting der poppede op i mine tanker... det ene var, at du er en meget kærlig og omsorgsfuld ven/veninde og det andet var, at jeg synes det er flot, at du har det overskud og vilje til at gøre en forskel for dem du holder af. Det er to gode egenskaber...

Og jeg kan sagtens forstå, at din hjerne er stillet i et dilemma. Fordi på den ene side har du den her veninde som er indlagt og som har det rigtig svært for tiden. Du vil gerne hjælpe hende og tror selv på at du kan gøre en forskel for hende, og på den anden side er det svært for dig at hjælpe hende, fordi hun er indlagt og måske ikke bestemmer hvem hun må se og hvornår, og så hun har heller ikke Internet. Så hvad skal du lige gøre..

Nu ved jeg ikke hvor hun er indlagt, men når din veninde er selvmordstruet og for eksempel ikke har adgang til internet, så går jeg ud fra at hun er tvangsindlagt på en psykriatisk afdeling. Det betyder også, at der er nogle læger omkring hende, som har meget erfaring i unge der har det så svært.

Jeg tror det er meget vigtigt for dig selv, at du er klar over hvilken hjælp du kan give din veninde og hvilken hjælp du ikke kan give hende. Fordi du kan ikke hjælpe hende ud af hendes selvmordstanker eller løse de problemer der er årsag til hendes selvmordstanker, og derfor skal du ikke have dårlig samvittighed over, at du ikke har mulighed for det lige nu. Det er der voksne og profesionelle der skal hjælpe hende med.

Du er hendes veninde og du er 14 år... Jeg tror du er super god at snakke med og at det er dejligt for dine venner/veninder at snakke med dig. Det løser ikke de store problemer og udfordringer din veninde har, men det er rart at have en snakke med og mærke en kærlighed fra en ven/veninde. Derfor er den bedste måde du kan hjælpe hende på, at hun ved du er der. At hun ved du holder af hende og du også er der når hun kommer ud. Når man er indlagt, kan man føle sig meget ensom, men hvis man ved der er nogen derude som holder af en og som støtter en, så er det rart.

Den anden måde du kan hjælpe hende er, at støtte hende i at modtage den hjælp hun nu får. Netop fordi hun lige nu har de voksne omkring hende som hun har brug for. Det er sikkert hamrende svært for hende, at se noget godt i lige nu, fordi hun står midt i det og det bare gør ondt det hele. Men hun er i gang med at få det bedre og det kan du prøve at støtte hende i.

Jeg tror ikke hun skal være der i 4-5 år som du skriver, fordi det er der ingen der ved. Det er noget lægerne løbende tager stilling til sammen med din veninde og hendes forældre.

Du fortæller også, at der sker meget på sådan en afdeling som de voksne ikke ved og at man kommer i kontakt med andre unge som ikke altid vil det bedste. Jeg tror godt jeg ved hvad du mener og jeg tror du har ret i, at man oplever noget og får nogle erfaringer som meget få unge får. Det er helt sikkert hamrende hårdt og det kan desværre gøre det endnu sværere at være indlagt på den måde. Men jeg ved også, at de voksne nok ved mere end du tror og jeg ved, at de voksne gør en masse gode ting for at den unge får det bedre så hurtigt som muligt. Og jeg håber at din veninde får det bedre, så hurtigt som muligt.

Så mit forslag til dig er, at skrive et brev til hende, hvor du fortæller at du er der for hende og at du vil støtte hende i at få det bedre... tror du ikke det kunne være en god ide?

Så mit svar til dig, handler rigtig meget om, at du ikke skal tage ansvar for at din veninde får det bedre.. fordi det kan du ikke, men du kan støtte hende så det måske bliver bare lidt lettere for hende.

Jeg håber jeg kunne hjælpe lidt og at din veninde får det bedre..

De bedste tanker her fra

Erroll