push-up bh

brevkassespørgsmål

push-up bh

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

hej :) jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle skrive det her henne, men regner med, at i kan give mig svar på dette..

det er fordi jeg er virkelig træt af min krop: jeg er 1,75 meter høj, har brede skuldre og en smule muskuløse arme. jeg har let ved at tage på, på maven, men går tit i fitness så jeg kan få strammet lidt op på maven. jeg har ikke særligt meget talje, men det arbejder jeg også på i fitnesscentret..

mine bryster er som sagt enormt små (kan nok kun liiiige udfylde en A65) og så har jeg lange ben med ret store lår. min krop ser helt forkert ud, det ser ud som om jeg er sat helt forkert sammen. er der noget jeg kan gøre ved det? for et år siden ca. begyndte jeg at bruge push-up bh og det var da også fint nok, men der er ikke nogen der rigtigt passer så godt og jeg får desværre ikke den mindste smule kavalergang af den grund, kun lidt ekstra fylde. en A65 skål passer mig udmærket, men jeg bruger A75 (som jo er ALT for stor) fordi det ellers gør ondt, fordi stropperne der går over skuldrene og rundt om brystkassen skærer helt vildt.

jeg køber mine bher i h&m, måske er det bare dem der ikke passer mig der.. for når jeg er så høj og så udviklet så regner man ligesom med, at jeg har større bryster end dem jeg rent faktisk har, derfor passer stropperne på de små bher jo ikke på mig? ...

jeg har én gang været inde i en "rigtig" undertøjsforretning og bede om hjælp, men jeg synes det er så pinligt og jeg fik ikke købt noget, fordi der heller ikke var noget der passede der. er der nogen specielle bher i et specielt mærke jeg kan købe eller sådan noget? gerne nogen der også kunne give mig lidt kavalergang også, men alt der bare passer til en forandring og sidder godt, ville være super.. tak på forhånd :)

Svar: 

Hej

Det er det helt rigtige sted du skriver og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Du skriver at du er utilfreds med din krop og det er en træls følelse. Hvis først man er utilfreds med sin krop, kan man nemt komme til at
forestille sig det er slemt, selv om det ikke er det.

Hvis der er nogle helt bestemte steder på din krop som du er utilfreds med, kan du snakke med en instruktør i et fitness center. Han/hun ved lige præcis hvilke maskiner der er gode at bruge, hvis man for eksempel vil have mindre lår.

Hvis der en maskine til at træne brystmuskler i dit center, kan du bruge
den. Du vil ikke få større bryster, men musklerne trænes så det ligner
man har mere kavalergang.

I forhold til dit spørgsmål omkring BH’er, er H&M ikke det bedste sted
at købe dem. I H&M har de en række standartstørrelser, som der er mange
der ikke kan passe. Du skal ind i en undertøjsbutik.
Selv om du synes det kan være pinligt, er det bedst hvis du snakker med en ekspedient i en sådan butik. De er meget professionelle, og er vant til at hjælpe piger.

Det er vigtigt når man køber BH at den har det rigtige mål rundt
om brystkassen. Det måler man lige under brysterne. Når du ved om du er
65, 70 eller andet, skal du finde en BH med dette mål og så vælge den
skål der passer dig bedst. Men prøv at overvind at snakke med en
ekspedient. De koncentrerer sig om at finde den rigtige størrelse,
og ikke om hvordan man ser ud. Som sagt er de professionelle.

Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program