Hej. Jeg har gået på højskole i et par måneder, og jeg bor med en pige, der har det lidt svært social, og som ikke er helt normal. Hun er lidt buttet, og det virker ikke som om, hun går op i, hvordan hun ser ud. De sidste par aftener har det lydt som om hun kastede op på badeværelset sent om aftenen, når hun troede jeg sov. Jeg kom også i tanke om andre gange, hvor det har lydt som om hun brækkede sig. Jeg har hele tiden tænkt, at hun spiser rigtig meget junk food. Hun kan sagtens spise en hel pose chips om aftenen, og de aftener hun har kastet op, har også været efter hun har spist slik og chips rigtig længe. Jeg besluttede at konfrontere hende i morges, og jeg kunne fornemme, at hun blev meget forvirret og overrasket. Hun kludrede i det, hun ville sige, og undskyldte det med, at hun var lidt træt. Hun sagde, hun bare havde været syg, og nå ja, nu jeg sagde det, havde hun vist kastet lidt op aftenen før, men bare for at få det bedre, sagde hun. Hun sammenlignede det med, at have tynd mave. Jeg fortalte, at jeg havde hørt det flere gange, og da jeg spurgte, om hun ville med til morgenmad, sagde hun, at hun ville vente lidt, for hun skulle lige... Hun var tydeligvis chokeret, over at jeg havde fundet ud af det. Mit spørgsmål er nu, hvad jeg skal gøre. Umiddelbart er min plan at bede hende om, at sige det til nogen (hun har en lærer, hun er tæt på). Og sige jeg godt kan hjælpe hende med det. Men mest af alt, har jeg bare lyst til at sige det til en af lærerne og lade dem snakke med hende. Men jeg vil ikke have, hun føler, jeg går bag hendes ryg. Hvad hvis det bare er mig, der overdriver? Og hvis hun har en eller anden form for bulimi, hvad vil så ske med hende?