børneorm

brevkassespørgsmål

børneorm

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 7 måneder siden

Hejsa. Jeg er gravid i uge 29, og tror jeg har børneorm. Er der nogen der ved om det er farligt når man er gravid ?

Svar: 

Hejsa.

Tillykke med det, du skal jo snart føde, hvor er det dejligt! Det er rigtig godt du spørger og rigtig godt du er opmærksom på din krop, der sker så meget med kroppen når man er gravid.

Du skriver du tror du har børneorm, hvorfor tror du det? Klør det bag i, gør det ondt/er ømt eller har du set bitte små hvide hårlignede larver?

Børneorm er ikke farlige, de er irriterende. De kravler i og omkring endetarmsåbningen, specielt irriterer de, når man skal sove. Da de her "kilder" og klør i rumpen.

Der er nogle gravide, der oplevet at det klør rundt omkring, nogle dage mere end andre. Din læge kan tage en blodprøve på dig, for at kontrollere om alt er som det skal være.

Jeg kan heller ikke lade være med at spørge dig om, du har gang i maven og kommer på toilettet og laver stort dagligt? Mange gravide oplever at de bliver forstoppet, vægten fra babyen presser på tarmene og det bliver derfor sværere for maden at komme igennem. Det kan føre til hæmorider, en slags åreknude omkring endetarmen. I så fald vil du være øm eller have ondt bag i, det får du ikke af børneorm.

Jeg syntes du skal kontakte din læge eller jordemoder, fortælle dem det du har skrevet til mig, så er jeg sikker på de kan hjælpe dig.

Hverken børneorm eller hæmorider skader din baby, behandlingen mod børneorm er en pille kur, og mod hæmorider er det enten stikpiller eller en salve.

Rigtig god sommer.

Venlig hilsen

Anette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program