bange for døden!!

brevkassespørgsmål

bange for døden!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

hej.. jeg har nu i lang tid været meget bange, det lyder ikke som ret meget men for mig betyder det meget . jeg kan ikke lave noget , smile eller snakke for jeg er virkelig bange for at min kanin dør han spiser ikke , snøfter , og vil aldrig ud og løbe mere han ser trist ud og ligger bare ned .. det tager hård på mig for jeg har haft ham 8½ år og jeg er bare bange for jeg ikke han komme over ham for for et halvt år siden døde min anden kanin og for ikke lang tid siden døde min 3 alle mine dyr dør lige for tiden P.G.A en kaninsygdom i området og jeg ved godt at en kanin ikke er meget i forhold til et menneske eller en hund men for mig betyder det virkelig ALT, jeg har mange venner og en god familie men sidste gang tog det lang tid , jeg er faktisk ikke kommet over hende. jeg har det dårligt konstant jeg har ondt i maven og kaster tit op fordi jeg tænker på hvor hård det er at miste ham. hvordan kommer jeg over ham hvis han dør ? hvordan kommer jeg til at tænke på noget anden i den her tid ? jeg vil virkelig gerne have svar for det går hellere ikke godt i skolen fordi jeg tænker på det.!!!. hilsen N.......

Svar: 

Kære N....

Det er altid svært at miste. Vores kæledyr knytter vi os rigtig meget til. Jeg kan godt forstå, at du er bange for det. Jeg kan fortælle dig, at din kanin er ved at være en gammel kanin og derfor er det helt naturligt at den ikke er så aktiv længere. Din vigtigste opgave er nu, at sørge for at din kanin har det godt. kæle med den og give den en ekstra gulerod. Du kan ikke gøre så meget ved, at der er en sygdom i området - den smitter, du kan kun passe på din egen hygiejne og kaninens. Du kan evt. kontakte din dyrelæge og høre om der er noget som du kan gøre i forbindelse med den sygdom der er i området.

Når/hvis din kanin dør. Vil jeg foreslå, at du holder en "begravelse" for din kanin, skriver en tekst ned, som du læser højt. Du kunne så efterfølgende finde dig en ny kanin, som du kan knytte dig lige så meget til.

Det er også vigtigt at du snakker meget med din mor og far om det, det hjælper nemlig at snakke om det. På den måde får man nemlig sine følelser ud, så de ikke sidder i maven og gør ondt.

Jeg har selv gennem mit liv mistet flere kæledyr. Det er hårdt, men jeg har også lært, at livet går videre, det vil det også for dig.

Men ønsket om mange dejlige kanin-år endnu!

 

/Charlotte

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program