hej jeg er en pige på 17 år som har et problem der har ødelagt hele mit bogstavligt talt . da jeg var tre år røg min far i fængsel for bil tyveri og for næsten at ave slået en mand ihjæl altså min far bankede ham fordi han var pædofil så synes det er helt iorden . men så fik min mor en kæreste som faktisk slog mig når fx jeg tissede i sengen om natten var natte tisser , men han var ekstra hård mod min llle bror han er et år yngre end mig det endte med at bare vi tabte gafflen under aftensmaden fik vi et slagi hoevedet og så op i seng ,til sidst var vi så nervøse når vi skulle spise at vi rystede og kom til at spildefx mælk hver gang så vi var rædselsslagne .

han slog aldrig min mor kun os han blev så voldsom mod min bror at han flækkede sit øre og skulle sys , og det endte med når vi kom hjem efter skole og de var på arbejde at han gik op på hans værelse og når jeg kom derop fandt jeg ham prøve og hænge sig selv i den snor på persienner osv , jeg havde ingen anelse om dengang man ikke måtte slå på børn jeg begyndte og tro at jeg var ubetydelig og uduelig siden han slog mig vi kaldte ham jo far og han sagde os han elskede os .

min rigtigt far var der ikke før jeg blev 11 og min mor og stedfar slog op , imellemtiden havde jeg fået en bedste ven jeg stolede på han var 15 og jeg jo 11 så en vinter skubbede han mig ned i græsset og satte dig på mig og holdte mig og begyndte at røre ved mig uden på tøjet jeg var skrækslagende og sagde stop mange gange han stoppede ikke før jeg truede med at sladre til min far . ligesiden har jeg ikke kunne seham i øjnene og har altid været bange når jeg har set ham jeg stolede jo på ham ..

der gik et halvt år hvor jeg brød sammen og sagde det til min mor hun ville melde det til politiet men jeg flippede og ville ikke sige hvor han rørte mig jeg tror jeg var bange for han ville hævne sig på mig eller sådan noget så det blev ikke til noget . jeg havde det så skidt med alt det der var sket så jeg stoppede med at spise , det gik så vidt jeg kun spise 1 eneste kartoffel fx om dagen og kastede det op bagefter , min mor endte med at tvinge mig til at spise og da jeg så blev 13 synes jeg at jeg var for tyk .og nej jeg overdriver ikke men når jeg kiggede mig selv i spejlet kastede jeg ofte op af bare væmmelse over mig selv. var butter og har en stor næse synesjeg . nå men prøvede og ebgå selvmord det gik ikke , osv. nu er jeg 17 og har den bedte kæreste i HELE VERDEN men jeg er simpelthen så flov over min krop har jeg altid været har INGEN selvtillid, jeg kan ikke finde ud af noget fagligt osv og er så møg grim synes jeg har også svært ved at stole på ham fordi jeg er blevet svigtet af drenge/ mænd jeg har sstolet på .

jeg er 1.73 høj ca og vejer mellem 59-62 i perioder JEG HADER mig selv så ufatteligt meget jeg vågner om natten og bryder sammen over mig selv også bare hvis jeg ser en perfekt pige bryder jeg sammen , jeg føler mig så uduelig , ar været til psykater det hjælper ikke , men det jeg hader aller mest i hele min verden er mine bryster !!! alle mine bruger fra c og så op efterog jeg er den ælste af min veninder , jeg kan ikke forklare dig hvor meget det går mig på jeg græder og græder og græder over mine små bryster !!! jeg vil ikke mere det går mig så meget på at vis jeg ikke får nogle større begår jeg selvmord og de tkan jeg ikke !!! snakkes fra jeg må ikke få p-piller for lægen pga jeg lider af voldsom migræne , og jeg kan ikke vente på jeg førstkan få silikone brysternår jeg er 21 , jeg gider ærligt talt ikke høre at du siger det forskelligt fra piger hvornår de får bryster ved jeg udmærket det er det eneste jeg får afvide af folk jeg øger hjælp ved .

jeg mener jeg kan ikke beskrive min følelse jeg er så umenneskligt flov over mine bryster går ALTID i hætte trøjer . jeg føler mig så mandlig har ingen kvindelighed overhovedet og JEG VED jeg ville føle mig så bedre tilpas udsens messigt vis jeg får nogle bryster . jeg har vænnet mig til min næse nu men KAn ikke med de bryster jeg vil ikke mere . :'( jeg er så gaal og ked af det .. som sagt ja har den bedste kæreste som kan lide mig som jeg er men det er vigtigtere for mig jeg kan lide mig selv og hvis jeg ikke får de bryster gider jeg slet ikke leve det mener jeg , det er så ydmygende med mine bryster det væreste er da jeg var lille pige var jeg den første pige fra kalssen der begyndte at tænke på hvor meget jeg glædet mig til jeg blev stor og fik bryster og skete nææh nej det skete self kun for mine veninder ,mine bryster er små og pyramideformede KAN IKKE KLARE det væemmes ufatteligt meget ved mig selv kun pga af mine små klamme frastødende bryster :¨( kan man ikke godt få mplatater når man er 17 på en eller anden måde :'(