Ondt i fingrene

brevkassespørgsmål

Ondt i fingrene

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

Hej. Jeg har i lang tid nu haft en uro i mine fingre. Det kommer altid når jeg sidder stille med fingrene, og ofte gør det ekstrem ondt. Det kommer altid når jeg skal sove, og det er faktisk så slemt at jeg ofte ikke kan sove, og må stå op igen. Det er i begge hænder, og det er over det hele i fingrene, dog mest i leddene, og det er ligesom om det spænder i fingrene. Det er utrolig irreterende og gør rigtig rigtig ondt. Da det jo er sådan et stort problem må et eller andet vel være galt? Har i nogen idé om hvad der kunne være galt? Mvh. Silke

Svar: 

Hej Silke

Hvor er det godt, at du skriver herind.

Det må være rigtig træls at have så ondt i fingrene. Det lyder ikke særlig sjovt!

Jeg kan starte med at sige, at det ikke er normalt at have ondt i fingrene. Der er noget galt. Hvis man har meget ondt i leddene, kan det måske godt være noget sygdom i leddene. Men det kan også godt være andre ting. Det er ikke normalt at have uro, og det må heller ikke spænde i fingrene.

Jeg synes, at du sammen med din mor skal få bestilt en tid hos lægen meget snart. For det er vigtigt, at du bliver undersøgt af en læge, for at finde ud af hvad det er for noget du fejler. Jeg tror også, at der er noget galt.

Med venlig hilsen

Gowsini Joseph

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program