Hvorfor?!

brevkassespørgsmål

Hvorfor?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Hvad gør jeg for at straffe mig selv, efter at have haft ædeflip? Hjælp mig en eller anden....? Jeg ved selv at det er umuligt at lade være, så jeg må finde en måde at straffe mig selv... Noget der stopper mig.. Her den sidste tid, har jeg været meget "stresset". Jeg har haft en masse lektier for, og jeg græder tit fordi jeg ikke kan finde ud af det. Fordi jeg er bange for ikke at være færdig til tiden... Hvad sker der mon så, når jeg kommer højere op?

Jeg går i 8. nu og det betyder vel bare, at jeg ikke er stærk nok... Mon jeg klarer 8.? Præsentationsangst... Jeg plejede altid og ville læse op, og svarede på det der blev spurgt om, men nu er det forsvundet. Jeg kan ikke få mig selv til at læse op, og min finger har 10 kg omkringsig, så den ikke ryger i luften... Hvorfor? Jeg vil jo gerne være med, men er så bange for at være dum.. Jeg har været "kloge åge" hele livet, hvorfor forsvinder det nu?

Hvordan kan det være at jeg er så opmærksom på min mad, når jeg er sammen med andre, men ikke når jeg er alene? Jeg siger nej til slik, og usunde ting når jeg er sammen med min familie, men lige så snart jeg er alene hjemme propper jeg mig med slik...! Jeg ved det er forkert, og får dårlig samvittighed, men alle synes jo jeg er ih så sund.

Det er en facade. Folk tror jeg er en sund og glad pige, men jeg er en usund, deprimeret pige, som tænker selvmord hvis jeg møder bare lidt modstand... Hvordan skal jeg kunne leve et helt liv, hvis jeg tænker på selvmord... Jeg ved at det tager overhånd en dag. Min død bliver selvmord! Hvorfor!?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt høre, at du går med en masse følelser inden i lige nu. Jeg synes det er super godt, at du fortæller din historie og ber om hjælp, når du kan mærke det er svært.

Jeg har sendt dit spørgsmål over til brevkassen "når det gør ondt inderst inde". Det har jeg gjort, fordi jeg tror de bedre kan give dig et svar, som du får mere ud af. Du kan finde deres svar der, inden for den næste uge.

Venlig hilsen

Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program