Spørgsmål

brevkassespørgsmål

Spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Hej Sune. Jeg har lidt forskellige spørgsmål, jeg håber du kan svare på :) Da jeg var 15 havde jeg sex for første gang med min daværende kæreste.. Det var okay, men da vi begge var jomfruer var det ret klodset, og pikken faldt hele tiden ud, men det blev bedre og bedre, men selv efter vi havde haft sex 3-4 gange, så kunne det stadig gøre ondt.. Du tænker nok det er underligt, jeg skriver nu; tre år efter, men er det normalt det kan gøre ondt, selv efter nogle gange? Jeg har ikke haft sex siden, da jeg ingen kæreste har haft, og ikke bare vil gå i seng med en, for at gøre det.. Jeg onanerer af og til, et par gange i ugen, og har et spørgsmål.. Når jeg prøver at give mig selv finger, kan jeg kun få en ind uden det gør ondt.. Jeg har hørt man skal tage helt op til 3 ind og det kan jeg slet ikke! Ved en finger er det godt uden smerter, men heller ikke mere, men kan det evt. også have noget at gøre med, at det kan være lidt svært når man bare ligger på ryggen og så gør det sådan? Et helt andet spørgsmål er, at jeg har aldrig været ved lægen for at få underlivsundersøgelse.. Jeg har ikke nogen planer om at jeg skal på p-piller før jeg er i et fast forhold! Men bør jeg tage til lægen og få en underlivsundersøgelse, eller er der ingen grund til det? Jeg er jo ikke seksuel aktiv fortiden, ja har ikke været i 3 år!! På forhånd tak :) Mange hilsner En glad pige...

Svar: 

Hej Glade pige, 18 år.

Det er godt du spørge, når du nu er i tvivl. Og jeg må også sige at din beskrivelse af jeres "lidt klodsede" første gang, passer meget godt på flertallet af førstegangsoplevelser. Det er aldrig som på film...

Jeg synes det er superfedt, at du ikke bare har sex for at have det, når du ikke har behov for det.

Du skriver at det blev ved med at gøre ondt de næste par gange. Det lyder i mine ører meget normalt. Men jeg er ikke helt sikker på om det gør ondt allerede når han trænger ind, eller først efter lidt tid. Det jeg kan forestille mig er måske at du ikke har været våd nok. Det kan godt ske selvom du har haft meget lyst. Alternativt kan det være fordi du har været lidt nervøs over det, en slags kvindelig præstationsangst. Hvis det først er efter noget tid det gør ondt, kan det være fordi du bliver lidt tør igen.

Et råd til næste gang det bliver aktuelt for dig, kan være at bruge kondom med glidecreme, så burde det blive lidt lettere. Og ellers at prøve at slappe så meget af som du kan.

Du skriver at du kun har haft sex med en fyr for 3 år siden (og kun 3-4 gange da det var), så det er meget naturligt at du er stram endnu. Det der med tre fingre, det skal du ikke tænke så meget på. Der går tonsvis af historier om hvad man skal kunne og ikke skal kunne. Hvis det er godt for dig med en finger, så nyd det.

Hvis du kunne tænke dig at prøve med flere fingre, så start med at lægge lange og pegefinger ovenpå hinanden (som  om du halvt krydser fingre). Så fylder de ikke helt så meget. Hvis det så føles godt, kan du prøve at føre fingrene ned ved siden af hinanden mens de er oppe i dig. Du kan eventuelt også prøve med noget glidecreme. Det kan købes på apoteket eller på nettet.

Til sidst, så vil jeg opfordre dig til at få en snak med din læge om det her med et underlivstjek, han kan give dig et, hvis det er noget du har behov for. Alle kvinder skal have regelmæssigt tjek (hvert til hvert andet år) og det starter typisk omkring de 23 år, hvis ikke man er seksuelt aktiv. Det er ikke kun på grund af kønssygdomme og p-piller, men også celleforandringer.

Jeg håber det var svar på dine spørgsmål, ellers må du skrive igen.

Med Venlig Hilsen

Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program