Det hele falder sammen
Det hele falder sammen
Hej. Jeg er en 13 årig pige, der går og kæmper med en hel del problemer. Jeg skader mig selv, og har konstante selvmordstanker. Jeg har angst, depression, og 3-4 andre psykiske diagnoser, der dog ikke er blevet stillet endnu.
Jeg har det ikke godt herhjemme, og det har jeg aldrig haft. Mine forældre er skilt, og ingen af dem forstår mig, eller snakker med mig. Jeg overvejer ofte at tage mit eget liv. Lige nu er det kun min bedsteveninde der holder mig tilbage. Det er hende jeg lever for. Desværre bor hun 70 km væk fra mig, og jeg ser hende sjældent. Jeg havde 3 veninder på min skole, men det gik op for mig at vi egentlig ikke er særlig gode veninder.
Mine forældre kender godt til min selvskade, og de overvåger mig konstant. De tror hele tiden at jeg vil tage livet af mig selv. Jeg snakker med en psykolog om mine problemer, men jeg simpelthen så dårlig til at åbne op for andre mennesker. Jeg vil gerne væk herhjemmefra, og jeg vil gerne finde en måde at få det bedre på. Jeg er bange for at jeg snart forsøger at tage mit eget liv. Jeg har mange gange været rigtig tæt på, og desværre går det hele tiden ned ad bakke for mig.
Jeg klarer ikke at være herhjemme mere, og skolen klarer jeg snart heller ikke mere. Derfor har jeg nogle ting jeg gerne vil spørge jer om: Hvordan kan jeg begynde at åbne op for min psykolog? Hvordan kan jeg komme væk hjemmefra? Hvordan kan jeg evt. få nogle flere venner? Og hvordan kan jeg få det bedre?
Mvh. S.
Hej S.
Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at jeg både blev både imponeret og rørt da jeg læste dine spørgsmål til mig. Jeg synes simpelthen du er så sej, fordi selvom det er rigtig svært lige nu, så tænker du meget over hvad du kan gøre for at få det bedre og du kommer herind i brevkassen og spørger om vi ikke kan hjælpe dig.
Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.
Jeg kan godt høre, at det er sært for dig lige nu, og at du går med en masse følelser og tanker som fylder rigtig meget. Du fortæller at du har en depression, angst og nogle andre ting. Du synes faktisk det er så svært, at du engang imellem tænker på at tage dit eget liv.
Du stiller fire spørgsmål til sidst, som jeg gerne vil prøve at svare på en for en, fordi det er nemlig nogle rigtige gode spørgsmål.
1. Hvordan kan jeg begynde at åbne op for min psykolog?
Du skriver lidt tidligere i dit brev, at du "simpelthe er så dårlig til at åbne op over for andre mennesker". Jeg kan godt forstå hvad du mener, fordi det kan godt være svært at åbne op over for andre mennesker og sommetider kan det også være svært at finde de ord som beskriver hvordan man har det inden i.
Du har helt ret i, at det er vigtigt at åbne op, fordi på den måde så kan psykologen og andre mennesker bedre hjælpe dig. Jeg har to forslag til hvordan du kan blive bedre til det. Den første måde er det du lige har gjort, nemlig at bruge Cyberhus. Måske er det nemmere for dig, fordi du kan være anonym og du kan fortælle det til voksne som har erfaring med at skrive og chatte med børn der har det svært.
Du er allerede i gang og du er faktisk rigtig god til det. Du kan skrive til mig igen og måske prøve at sætte endnu flere ord på dine tanker og følelser. Jeg synes også du skal komme ind i chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen, som geerne vil lytte og prøve at hjælpe dig. på den måde kan du øve dig i at snakke med en voksen og på et tidspunkt kan det også blive lettere over for din psykolog. Chatten har åben mandag til torsdag kl. 14-19.
Den anden måde jeg synes du skal prøve er, at vise dit psykolog dit spørgsmål til mig og måske mit svar også. Du kan også skrive et nyt brev og så måske maile det eller give det til din psykolog næste gang du har en tid. Når så psykologen læser det, så kan det være meget nemmere at snakke om bagefter og på den måde har du fået fortalt nogle ting som du ikke kan fortælle når du sidder over for personen. Så kender din psykolog dig bedre og kan så bedre hjælpe dig.
Du fortæller at dine forældre godt kender til din selvskade og at de overvåger dig konstant. Det er jeg egeentlig glad for at høre, fordi det fortæller mig at de er bekymret for dig. Derfor synes jeg du skal prøve at gøre det samme over for dine forældre. Du kan også aflevere et brev til dem og måske vil du opleve at de bedre kan hjælpe dig, hvis de kender dine inderste tanker og følelser.
2. Hvordan kan jeg komme væk hjemmefra?
Det er sådan, at når du er under 18 år og gerne vil bo et andet sted end derhjemme, så skal du have kontakt til en socialrådgiver i din kommune. Det kan lyde lidt indviklet, men det handler om at du eller din mor/far skal ringe til kommunen og snakke med en socialrådgiver, som så kan hjælpe med det.
Jeg synes du skan snakke med din mor om det og sammen kan i måske ringe til kommunen. Eller du kan selv ringe til kommunen og spørge efter en ungerådgivning og så kan de hjælpe med at snakke med dine forældre om det.
I chatten kan vi godt hjælpe med at finde det rigtige telefonnummer, men måske kender du også en anden voksen som kan hjælpe dig. Det kunne være en sød lærer eller din psykolog. Prøv at snakke med din psykolog om det, måske kunne du også skrive det i det brev du afleverer til psykologen.
Hvordan kan jeg evt. få nogle flere venner?
Jeg tænker først og fremmest på tre muligheder. Det første er, at få snakket med din lærer om, at du synes det er svært i skolen og det med venner. En lærer kan være god at snakke med og hvis din lærer ved hvordan du har det, så kan han/hun måske hjælpe dig med at få det bedre i din klasse.
Det er også en god ide at gå til noget i ens fritid som du synes er skægt og hvor du er sammen med andre unge. Det er nemmere at få venner, hvis man laver noget der er sjovt. Måske er der en sportsgren, eller hvis du kan lige musik, så kan det være der er nogle muligheder i din ungdomsklub..Der er mange muligheder. Det er faktisk også noget som din lærer måske kan hjælpe dig med.
Det sidste jeg vil fortælle dig, er at jo bedre du får det inden i, jo nemmere er det at få venner. Så hvis du bliver ved med at bede om hjælp og jo bedre du bliver til at åbne dig, jo nemmere bliver det måske også at være sammen med andre unge. Tingene hænger nemlig sommetider sammen på den måde.
Og hvordan kan jeg få det bedre?
Dit sidste spørgsmål, har du faktisk selv svaret på, nemlig det her med at åbne op. på den måde kan de voksne bedre hjælpe dig og du kan få det bedre.
Du er kommet rigtig godt i gang og jeg håber du kæmper videre, fordi det kan bliver nemmere og du har fortjent det.
Venlig hilsen
Erroll