Hej Lukas,

Tak for dit brev - hvor er det godt du skriver.

Det er rigtig ubehageligt, når man gang på gang føler sig afvist, og gang på gang mærker, at andre ikke vil én. Og det er enormt svært ikke at vende det indad, som jeg kan se også er det du gør. Det er helt naturligt, at man begynder at finde alle mulige ting ved én selv, der kan være årsagen til det man oplever. Fordi som mennesker har vi brug for en konkret og håndgribelig forklaring, når tingene ikke er som vi ønsker de skal være. Og kan vi ikke umiddelbart se den i vores omgivelser, så ser vi på os selv. Derfor er det også virkelig godt du skriver, for du er stensikkert ikke den eneste, der står eller har stået i den situation du beskriver. Men Lukas, lad mig sige det med det samme: der er ikke noget galt med dig. Du er lige nøjagtig som du skal være. Og det vil der helt sikkert også være kvinder der ude, som synes.

Har du det ikke bedre nu? Nå ikke? Nej, det forstår jeg egentlig godt. For det jeg lige har fyret af er en kliché af dimensioner, det ved jeg godt. Det gør den dog ikke mindre sand. For sand, det er den. Men den er rimelig ubrugelig for dig. Dels fordi du garanteret har fået det at vide mange gange før, dels fordi du sikkert har sagt det samme til dig selv mange gange før, og dels fordi den på ingen måde møder dig i det du står i. Faktisk kan den måske ligefrem virke negligerende på det du oplever. Og det kommer vi ikke nogen vegne med.

Så selvom klichéen holder vand, og selvom jeg synes den er vigtig at få med her, så er det også vigtigt at vi kigger på det du rent faktisk skriver. Du fortæller, at du aldrig har haft en kæreste og aldrig har prøvet sex eller at kysse med nogen. Du fortæller også, at du altid er blevet afvist, mere eller mindre direkte, på grund af din højde, og at det har slået dig så meget ud, at du ikke har forsøgt at snakke med nogen kvinder de sidste to år. Du skriver, at du ikke har lyst til at snakke med kvinder, når de behandler dig som de gør. Det forstår jeg godt. Og det er en helt naturlig og menneskelig reaktion. Det er ikke rart at få at vide, at man er forkert, og derfor er det meget naturligt at du prøver at skærme dig selv fra situationer, hvor du får det at vide. Problemet ved den taktik er bare, at du ikke får mulighed for at modbevise din indre fortælling om, at "sådan her reagerer kvinder altid på mig".

For jeg tænker nemlig, at det er det, der skal til. Du har brug for oplevelser, hvor kvinder gerne vil dig, og ikke afviser dig. Men hvordan får du det, uden at udsætte dig selv for risikoen for at blive afvist? Svaret er, at det kan du ikke. For den risiko vil altid være der, uanset hvem man er, hvordan man ser ud, og hvilken type man er. Og hvis det stadig er for sårbart for dig at løbe den risiko, hvilket jeg får fornemmelsen fra dit brev, at det er, så har jeg et andet forslag.

Nu ved jeg ikke hvad du har brugt tiden på, i de to år der er gået, hvor du har opgivet kontakten til kvinder. Men hvis jeg var dig, så ville jeg bruge tiden nu på at dyrke mig selv. Jeg ville dyrke mine hobbyer, jeg ville gøre de ting jeg godt kan lide, og jeg ville forkæle mig selv på alle mulige måder. Fordi når vi gør det, så vokser kærligheden til os selv og vores selvtillid stiger. Og det påvirker den måde vi møder verden på og den udstråling vi har, og det vil igen have betydning for, hvordan andre ser os. For jo mere vi elsker os selv, des mere bliver der også plads til, at andre kan elske os.

Jeg forstår godt, at det kan være rigtig svært ikke at blive sortseer, når man, som dig, gang på gang oplever at blive afvist. Og det gør, at det kræver et uendeligt stort mod at stille sig selv i en position, hvor man kan blive såret eller afvist igen. Men jeg fornemmer, at gemt indeni dig, der ligger det mod. For i den, meget forståelige, modløshed jeg kan mærke i dit brev, der mærker jeg også en frustration. En frustration over, at tingene er som de er. En frustration over, at det da virkelig ikke kan passe, at kvinder skal være så ubehagelige. Og den frustration er god. For frustrationen indebærer en motivation til at skabe forandring og til at komme frustrationen til livs. Så hold fast i den. Især på de dage, hvor den kan være ekstra svær at mærke.

Men...hvad så nu?

Det var en masse varm luft, fyldt med floskler, klichéer og andet godt. Og selvom det hele er sandt, så kan det måske være svært at omsætte det til noget håndgribeligt og konkret, som du kan gå ud at bruge. Så det vil jeg prøve at gøre her, som en slags afslutning på mit svar.

Først og fremmest synes jeg du skal bruge noget krudt på dig selv, og dyrke det du godt kan lide, som jeg også har skrevet ovenfor. Det kan være en god hjælp til at fjerne fokus fra, hvad du tænker kvinder gerne vil have, og i stedet flytte fokus til hvad du gerne vil.

Derudover tænker jeg, at det måske kan være en god idé for dig at tale med dine venner om hvordan du har det. Måske har de prøvet at stå i en lignende situation, eller har nogle gode idéer, tanker og inputs til hvad du kan og skal stille op.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege det allervigtigste i alt det her: du er god nok som du er. Livet handler ikke om at prøve at være den person man tror andre gerne vil have, at man skal være. Livet handler om at være sig selv, at være tro mod sig selv, og være den man gerne selv vil være.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig al mulig held og lykke!

Mange varme hilsner,

Siv