min ven har kræft

brevkassespørgsmål

min ven har kræft

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

hej.! jeg har en god ven, som har fået kræft og jeg har været og besøg ham nogle gange på syghuset, men jeg synes bare det er svært for jeg er bange for jeg siger noget forkert og nogle gange så ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal snakke med han om ? for det er meget mig der snakker og holder en samtale køreren.. men det kan også bare være at han er glad for jeg er der og nyder det, men ikke har brug for at sige så meget.

Svar: 

Hej du!

 
Først vil jeg starte med at fortælle dig, at du lyder som en rigtig god ven. Det er virkelig godt, at du tager på sygehuset for at besøge din gode ven. Det er jeg sikker på, at han sætter pris på.
 
Jeg tror, at du har ret i at han er glad for dine besøg og nyder dem - også selvom han måske ikke siger så meget. Det må være svært for ham at være syg. Og måske er det svært for ham, at finde på noget at snakke om, når han er indlagt – fordi han ikke oplever så meget andet end hans sygdom. Grunden til at han ikke siger så meget, kan også være fordi at han både er sur og ked af at han har kræft, og at han har svært ved at tænke på meget andet lige nu. Hvad end grunden er til at han ikke siger så meget, så tror jeg bestemt at han sætter pris på dine besøg!
 
Det kan være rigtig svært at skulle snakke med en som er syg. Men som hovedregel tror jeg ikke, at du skal være bange for at sige noget forkert. Måske kan du prøve at glemme at I sidder på et hospital, og i stedet tænke på, hvad I snakkede om før han blev syg.
 
En idé kunne være, at du fortæller ham, hvordan du har det. At du gerne vil besøge ham, men at du er bange for at komme til at sige noget forkert, som gør ham ked af det. Fortæl ham, at det er okay, hvis han ikke siger så meget, og at du gerne holde samtalerne i gang, men at han skal fortælle dig, hvis du snakker om noget, som gør ham ked af det. Han synes sikkert også, at det er svært at skulle snakke med dig, for det er en mærkelig situation når den ene ligger på hospitalet. Hvis I får snakket om det, bliver det måske nemmere for jer begge to.
Hvis du synes det er for svært at sige, kan du også skrive det i et brev til ham, som han kan læse mens du er der.
 
Det er virkelig godt, at du holder fast i at besøge din gode ven, for han har brug for sine venner når han er syg.  
 
Måske kan du også snakke med dine forældre eller en anden voksen om, hvordan du har det, for det vigtigt, at du får snakket om det. Det må være svært for dig, at se din ven syg.
 
Du er også velkommen til at logge på chatten, hvis du har brug for at snakke mere om hvordan du har det, eller hvad du kan sige til din ven.
 
Chatten er åben mandag – torsdag kl.14-19, der dog lukket torsdag d.24/12 og torsdag d.31/12.
 
Mange hilsner
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program