Har jeg været utro?

brevkassespørgsmål

Har jeg været utro?

brevkassespørgsmål af
M
25 år
Oprettet 10 måneder 2 uger siden

Jeg er i et kæmpe dilemma, og min samvittighed og skyldfølelse fylder. Jeg har set en fantastisk pige ( P ) i ca 4 måneder, og vi hygger os helt enormt, og kan virkelig se en fremtid med hende ( jeg har svært ved at få følelser for nogen ) men hende her har ramt mig mere end jeg troede kan jeg mærke nu. Jeg ved hun er en meget tro og ærlig pige som kender hendes værdier. Og selvom vi ikke er kærester, så er vi også der hvor vi ikke ser andre. Men en aften jeg var i byen blev jeg virkelig fuld, og var egentlig taget hjem og var gået i seng. Pludselig har en jeg tidligere har været sammen med, sendt et billede hvor jeg kan se hun er tæt på hvor jeg bor, og jeg ser beskeden og svare bare “godnat” hvortil hun skriver “ nå.. jamen så godnat da” .. istedet for at ignorere, skriver jeg bare “ så kom” . Jeg falder i søvn og vågner ved at skulle tisse, og ser at hun ligger på sofaen. Og efter jeg har fået tisset, så ved jeg ikke hvorfor, men det ender med at jeg får oral sex af hende, og at jeg kortvarigt også er oppe i hende ( analt ). Jeg vågner med en kæmpe skyldfølelse og en enorm uforståelse over hvorfor jeg gjorde det, og kan ikke tilgive mig selv for det, fordi jeg kan mærke hvor meget hende jeg ser, betyder for mig. Og er frygtelig bange for at miste hende. Jeg har ikke tænkt på andet, og det er nu 5 dage siden det er sket i skrivende stund. Og var sammmen med P igår, og havde sat mig for ikke at sige noget, og bare komme videre. Fordi selvom vi ikke er kærester endnu, så er vi stadig eksklusive, og jeg respektere hende og kan virkelig godt lide hende. Hvad skal jeg gøre.. hjælp Vh M

Svar: 

Hej M

Det er ikke svært at mærke de følelser, du står i, når man læser dit brev. Du har P, som du har fået følelser for, og nu har været utro. Og selvom I ikke er kærester, ser I ikke andre, så nu har du dårlig samvittighed, fordi du måske allerede føler at I er følelsesmæssigt forbundne, som om I var kærester. 

Det er desværre den kedelige del af livet, hvor vi fejler. Og får dårlig samvittighed. Der er ikke nogen der går igennem livet uden at fejle og uden at mærke samvittigheden nage over et eller andet. Så du står ikke alene med den. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis bliver nemmere at være i. 

Du skriver, at du har besluttet dig for ikke at fortælle P noget om den nat. Og det er et valg, som mange har taget igennem tiden. Det vil sandsynligvis betyde at følelserne vil fylde meget i en periode, fordi du så skal bære det her alene. Følelsen vil nok blive mindre med tiden. Der kan være en risiko for, at hun får det af vide af en anden og reagerer på det. Så det kan være, du skal gøre dig nogle tanker om, hvordan du vil reagerere på det. 

Du har også mulighed for at fortælle det. Det er - lige i nuet - den tunge løsning, som nok betyder en masse følelser hos både dig og hende. Til gengæld kan du også vise, at du er en, hun ved, hvor hun har, hvis du er ærlig. Der er risiko for at hun ikke vil være kærester med dig, hvis hun får det at vide. Og så må du forholde dig til det.

Så der findes ikke nogen gylden løsning og det er svært at give dig en klar udmelding til, hvad du skal gøre. Jeg tror, du skal være ærlig overfor dig selv i forhold til, hvem du er og hvad du står for. Og så gå med det. 

Tanker herfra

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program