Spoiseforstyrrelse?

brevkassespørgsmål

Spoiseforstyrrelse?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

er en pige på 15, snart 16 år, og har i snart 1½ år haft tanker om mad, og min krop. føler mig fed, og tyk, og hver gang jeg kigger på mad, som jeg ved feder (kage, eller bare fed mad) så får jeg kvalme og mister appetitten:s min mor har lagt mærke til jeg spiser mindre og mindre, men har sagt det var fordi jeg gerne ville smide 2-3 kg i sommers, og så at jeg har spist i skolen eller noget.. jeg er næsten 170 høj, og lige nu vejer jeg 45 kg. jeg dyrker rytmisk gymnastik 2 timero m ugen, svømmer ca 3 km om ugen, og så tar jeg mellem 50-100 mavebøjninger pr. dag, + andre øvelser. Mange af mine venner og veninder sir at jeg er syg, og at jeg ska tage a spise, eller at jeg er for tynd:s men hver gang jeg kigger mig i spejlet, så ser jeg ikke andet end fedt?:/ føler at jeg vejer meget, og føler bare at de 45 kg er aaaalt for meget:s for ca ½ år siden var jeg oppe og veje 55 kg. så er stolt af at jeg har tabt 10 kg. Men det gør ondt at alle andre ska kommentere mig hele tiden når jeg selv føler mig fed. alle sir jeg ska snakke med en læge om det eller noget. en som har forstand på sundhed og mad osv, så har li taget mgi sammen til a skrive herind. Har de sidste par uger levet af omkring 500 kalorier pr dag. og det jeg glad for jeg har :) men hvad er rigtigt:s? er jeg syg eller ?

Svar: 

hej med dig.

Hvor er et godt at du skriver herind til, for jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.

Jeg kan læse ud fra dit brev, at det er svært for dig, at alle mennesker omkring dig, er opmærksom på din vægt og ser dig som meget tynd og syg. Måske synes du det er svært, fordi dit syn på dig selv og din krop, er meget anderledes end hvad andre synes.

Det er rigtig svært for dig selv at se, at du er for tynd, fordi du har et helt andet selvbillede, som desværre kan være et problem for dig.

Jeg tænker ud fra det du skriver omkring hvad du vejer, hvor høj du er, og hvilke tanker du har om dig selv, når du kigger i spejlet, at du har brug for hjælp.

Hvis du er 170 cm høj og vejer 45 kilo, er du undervægtig, det vil sige, at du vejer meget mindre end du skal. Din krop kan tage skade af, hvis du ikke spiser nok, eller får den rigtige næring. Jeg ved det er rigtig svært for dig, men du har brug for hjælp.

Det er godt at dyrke motion, men hvis du ikke får den rigtig næring/mad, kan din krop få svært ved at følge med, og du kan blive syg af det, ved f.eks. et dårligt immunforsvar, blive træt, får skader m.m.

Du har taget det første skridt, og skrevet til mig hvilket er super flot. Næste skridt er, at du får snakket med dine forældre om det, men da jeg kan forstå at det er svært for dig, at indrømme det er et problem, vil jeg forslå at du viser dem dit brev til mig, og mit svar. Derefter skal du have en tid hos din egen læge, som kan hjælpe dig eller henvise dig til nogle, som har stor forstand på unge med spiseforstyrrelser.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og at du får taget de næste skridt til hjælp:-)

Du er altid velkommen til at skrive til mig igen, eller skrive ind til chatten.

De bedste tanker fra Kristine

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program