Savner min x...

brevkassespørgsmål

Savner min x...

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej. Jeg savner min eks-kæreste utrolig meget. Jeg tænker på hende hver dag. Jeg slog op med hende for 6 år siden nu. Og har efterfølgende, været sammen med en del, i håb om at finde deet samme som vi havde. Men det har ikke lykkedes mig. Jeg slog op med hende for at prøve noget nyt, da vi havde været sammen længe, jeg var 16 på daværende tidspunkt. Hun var min den første og jeg var hendes. Jeg har kontaktet hende igen, i håb om at få hende tilbage, men hun virker ikke rigtig interesseret. Jeg har siden jeg slog op fortrudt det af hele mit hjerte. Og det har jeg også fortalt hende. Hun er den eneste jeg kan se en fremtid med. Og jeg har ikke lyst til at være sammen med nogen anden. Jeg har aldrig haft følelser for nogen anden som med hende. Med hende kunne jeg virkelig mærke kærligheden, og hun var der altid for mig. Hvad skal jeg gøre for at vise hende det, og hvordan får jeg hende tilbage? Jeg håber meget i kan hjælpe mig. Hilsen LLLN

Svar: 

Hej LLLN

Det er tydeligt at du både har været og stadig er forelsket i din x-kæreste. Det kan godt gå ondt inden i at være forelsket i en pige, som man ikke kan være sammen med. Derfor er det også godt at du spørger om hjælp til hvordan du kan håndtere den situation.

Jeg vil gerne fortælle dig en ting, før jeg svarer på dit spørgsmål. Det er nemlig sådan, at når man er blevet ældre, kan nogle følelser man havde med en ungdomskæreste pludselig godt komme op igen. Også selvom man måske ikke har set personen i flere år.

Sommetider kan de være ret stærke, ligesom dem du oplever.

En af grundende til at de kommer er selvfølgelig fordi de var stærke dengang, men det kan også være fordi man måske er i en periode hvor man savner kærligheden og en at dele hverdagen og fremtiden med. Lige pludselig husker man hvordan det var dengang og vil gerne have det samme igen.

Der sker rigtig meget med os mennesker fra man er 16 år til man bliver 22 år, og det er langt fra sikkert at i vil passe sammen i dag. Selvom dine følelser siger dig noget andet. 

Når det er sagt, så skriver du, at hun ikke virker interesseret. Jeg er lidt i tvivl om hvor klart hun har fortalt det til dig, eller om det er en fornemmelse du har. Jeg vil anbefale dig at finde ud af det.

Jeg synes du skal invitere hende ud, eller skrive et brev til hende. Jeg synes du skal fortælle hende om de følelser du har, og at du tænker meget på hende og gerne vil prøve at se hende igen. Måske kunne i starte med at lære hinanden at kende igen og se om der også er voksne følelser mellem jer.

Så kan hun svare dig og du vil finde ud af om der er en chance. Hvis hun siger nej, bliver du nød til at respektere det. Man kan ikke bestemme over andres følelser.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program