Hvor er min kasse, jeg passer forfilan ikke ind
Hvor er min kasse, jeg passer forfilan ikke ind
Hej Brevkasse, ud fra den ovenstående titel kan du i nok regne ud hvad dette indlæg handler om:
Jeg er lige startet i niende, og er kommet ind i en lidt udplukket klasse. Jeg har dog stadig
nære venner tæt på mig, i denne nye klasse, alligevel føler jeg mig så malpaceret.
Jeg har altid været forholdsvis velfungerede, i de mindre klasser var jeg dog en enspænder
men i ottende, kunne jeg stortset snakke med alle, og bidrage i alle samtaler. Den nye klasse
lægger vægt på værdier som likes (via facebook eller andet socialt medie), opbygge et morderne image, og håne og nedgøre hinanden, og mere.
Jeg kan ikke deltage i noget af dette, hvilket automatisk gør at jeg føler mig frustreret forvirret og forkert! Ord kan ikke udtrkke hvor nedtrykt og ked af det jeg er,
jeg har snakket med min mor om det, og hun bragte emner op som tilpasning og andet jeg ikke kan huske, alene var det svært for mig at snakke med hende om det, men at jeg naivt og forhåbningsfuldt troede at hun kunne bixe et svar op til mig. Århh! Føler mig dum! Jeg har altid været anderledes, end de andre og nogle gange drømmer jeg om at droppe mig, og bare syre ind i mængden, men så tror jeg bare jeg vil føle mig endnu mere forkert. Jeg vil rigtig gerne ud af denne klasse, men så alligevel ikke. Det faglige går rigtig godt, og jeg kan godt lide alle mine nye lærer (hvilket er stort for mig, da jeg er meget lærerkritisk.) Jeg føler også at ved at flytte klasse, opgiver jeg bare. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, drømmer om at flytte til London med min veninde (som er på efterskole) og så udleve en flippet tilværelse som et abstrakt menneske. Jeg græder også i timerne, ingen lægger mærke til det. Eller også gør de, men lader som ingenting... Musik er også et tilflugtssted jeg kan godt lide at lytte til klassisk musik, hele tiden, føler mig bare så kujonagtig når jeg propper høretelefonerne i ørene, som om jeg flygter fra virkeligheden hvad end det er, hvilket jeg også gør.. Er det ikke en forening eller et mødested, for forvirrede mennesker som mig? Jeg ser frem til gymnasium, der er menneskene mere modne og tolerante, hva end jeg så dukker op i et tylskørt eller kulsort beklædning. Mine venner har ingen i klassen (som jeg godt kan snakke med) han ingen idéer om mine indre reflektioner, de vil højst sansyndligt hade mig, eller i hvert fald blive bekymrede og sure. Det vil jeg helst undgå, de ville da også føle sig mærkeligt tilpas hvis jeg kom ud af det blå at sagde "Jeg passer sgu heller ikke ind her, i er for overfladiske og dumme" ikke at jeg har tænkt mig at sige det..
Her fik du så brudstykker af de indre konstante dialoger som foregår inde i mit hovede, det var sørme rart at komme ud med det. Tak for opmærksomheden!
Håber du har et bud på hvad jeg skal gøre, hvis du ikke har er det også okay.. Jeg er også et stort rod, ved ingen gang hvad der er så anderledes ved mig.. På det overfladiske plan, er jeg jo bare en pige som gerne vil skille sig ud, som også har gjort det i den grad, og nu har folk set hende og hørt hende, og dømt hende. Ja det er så mig... Jeg lyder meget deprimeret nu hvor jeg læser dette igennem, det jeg så også kan jeg fortælle. Trist hvor sort grå vores ungdom er blevet, hvor er mangfoldigheden, de nuancerede menneske?
Nogle gode råd til at jeg kan få det bedre? Har overvejet at starte til noget crazy noget, hvor jeg kan møde nogen crazy nogen ligesom mig, ja gated communitys i know. Men hvor, og hvad er det rigtige for mig.
Hilsen hende du gerne må kalde Gunrud (Vil ikke oplyse mit rigtige navn)
Hej Gunrud
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes det er super fedt, at du skriver om hvordan du har det og får sat nogle ord på dine indre tanker. Du lyder som en sej 14-årig, som er godt på vej til at finde ud af, hvem du er og hvad du står for. Jeg tænker det ikke som noget negativt, at man gerne vil skille sig ud fra mængden og måske føler at man har nogle andre værdier og prioriteter end sine klassekammerater. Jeg synes det er mere end okay, at holde fast i det man mener, ligesom du ikke ønsker at deltage i hån og mobberier af andre, som beskriver, er adfærden hos de andre i din klasse. Samtidig kan jeg godt forstå din frustration omkring, gerne at ville passe ind og selvfølgelig have nogle at tale godt med i klassen. Hvordan er mulighederne for at danne venskaber på tværs af klasserne på din skole? Kunne du forestille dig at finde nogle "ligesindede" på andre klassetrin?
Jeg tror du har ret i det med gymnasiet. Det er tit her, man begynder at tage så småt hul på voksen tilværelsen og der sker rigtig mange ting, både faglig og personligt. Har du overvejet efterskole eller vil du gerne på gymnasiet efter niende klasse? Efterskole er jo et virkelig godt alternativ til den almindelig folkeskole, hvor man ofte kan få lov til at dyrke særlige interesser og møde forskellige mennesker på en anden måde, end bare i klassen.
Jeg ved ikke om der er en forening for "forvirret" mennesker ligesom dig, for i virkeligheden tror jeg ikke du er så meget "anderledes" end andre 14-årige, da det er helt almindelig og normalt at føle sig forvirret og lidt anderledes, når man er 14 år, eller 15,16,17 år, for den sags skyld. Men jeg tror at der er steder, hvor du kan få lov at udfolde dine mere "crazy" sider, som du siger. Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, så det er lidt svært, at være mere konkret, men jeg vil anbefale dig, at dyrke musikken mere, hvis det er noget som du holder meget af. Eller undersøg om der er en ungdomsklub, firtidsprojekt eller lign. hvor det er muligt at danne nogle nye venskaber, som måske deler nogle af de samme interesser?
Jeg synes under ingen omstændigheder at du skal droppe at være dig, men derimod holde fast i de værdier og interesserer som giver mening for dig. Selvom det nogen gange kan virke tillokkende, bare at flyde med strømmen. Jeg synes dog, at du skal forsøge at tale lidt mere med folk og se om der ikke er en i mængden, som du deler nogle interesser med. Selvom det ikke nødvendigvis bliver din nye bedste ven, kan det gøre skoledagen lidt mere underholdende at have nogen at tale med.
Jeg ved ikke helt hvad du mener, når du skriver at du vil starte noget crazy, men det lyder spændende! Hvis du mener et mødested, en blog, eller lign., så go for it!
Jeg ved ikke om rådene har givet inspiration til noget, men jeg håber du er klar over, at du lyder som en spændende, interessant og sej person, som fortsat skal holde fast i sig selv. Har du lyst til at dele flere tanker, er du altid velkommen på chatten her på Cyperhus.dk.
Held og lykke fremover,
Mange hilsner Helle N.