Hej med dig

Jeg kan godt forstå det du skriver og hvorfor du på den ene side føler en tilfredshed ved at tabe dig og på den anden side måske ved at en spiseforstyrrelse er en livsfarlig sygdom. Det er netop problemet med en spiseforstyrrelse, at selvom du måske godt ved at det ikke er sundt for dig, så siger den til dig, at du skal blive ved med at tabe dig.

Du skriver, at du ikke tør fortælle det til de voksne der er omkring dig, fordi du tror at du kan blive tvangsindlagt.

Jeg kan ikke se dig og kender dig ikke godt nok til at kunne fortælle dig om du vil blive indlagt eller ej. Men det jeg kan prøve er, at gøre det meget klart for dig hvilke muligheder du har, og hvad jeg mener du skal gøre.

Du skriver at du kun spiser aftensmad og ikke ret meget. Samtidig motionerer du meget og det er selvfølgelig derfor du taber dig. Hvis du ikke ændrer den måde at spise på, så vil du blive ved med at tabe dig, indtil du bliver så syg, at du ikke kan stå på benene eller at dine indvolde tager så stor skade at du vil blive indlagt. Den yderste konsekvens er at du kan dø.

Det er den ene mulighed...

Den anden mulighed er at du fortæller en voksen sandheden. Fortæller dem at du ikke spiser noget og at du ikke kan styre din spiseforstyrrelse. Så vil den voksne og din læge sikkert snakke med dig og prøve at hjælpe dig. Om du skal indlægges ved kun lægen, men hvis han vælger at indlægge dig, er det for at hjælpe dig og redde dit liv.

Sommetider kan det være rart at stille det helt firkantet op, fordi så er valget nemmere. Derfor er du sikkert heller ikke i tvivl om hvad jeg synes. Jeg synes du fortjener at leve og få det bedre, så du ikke behøver at sulte dig selv og tænke så meget på at du skal tabe dig. Det er faktisk umuligt at gøre alene og derfor skal du søge hjælp hos de voksne der kan hjælpe dig.

Du kan enten tage en snak med din kontaktperson og fortælle det som det er, eller også kan du skrive et brev til personen. Det er egentlig lige gyldig, det vigtiugste er bare at du er ærlig, fordi så kan den voksne bedre hjælpe dig.

Jeg forstår godt at det kan svært og måske er du ikke vant til at spørge om hjælp. Men du skal vide at det er okay at spørge om hjælp og at de voksne gerne vil hjælpe. Du har skrevet til mig og det fortæller mig at du faktisk er godt på vej. Det er super godt, og nu skal du tage et skridt mere...

Du har også chatten her i Cyberhus som mulighed, den har åben hver mandag til torsdag kl. 14-19 og her kan du også være anonym. Måske kunne du på et tidspunkt have lyst til at bruge den også.

Venlig hilsen

Erroll